• Samfundsfag
  • Uddannelse: STX
  • Karakter: 12 tal
  • Ord: 2831

Indholdsfortegnelse
Opgave 1a
Opgave 1b
Opgave 2:
- Positive og negative konsekvenser
- Årsagen til bilagnes forskellige syn på konsekvenserne
- Sammenfatning:
Opgave 3
- Kære Udenrigsminister
- Strategi 1: den realistiske tilgang
- Strategi 2: den idealistiske tilgang
- USA som den fortsatte primære alliancepartner
- EU som et alternativ til USA
- Sammenfatning:

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Opgave 1a
Mit ovenstående diagram viser sammenhængen mellem x antal års skolegang og y den forventede levealder.

Forholdet er vist som en funktion der lyder på y=1,8529x + 56,697 med en forklaringsgrad, på 0,6264.

Det vil sige at 62% af den afhængige variable y (den forventede levealder) kan forklares med den uafhængige variable x (antal års skolegang).

Ud fra mit diagram kan jeg se på hældningskoefficienten at sammenhængen er positiv. Når en person går ét år mere i skole, stiger personens levealder med 1,85 år.

Det kan udledes af diagrammet at punkterne (landene) er jævnt fordelt om tendenslinjen og ligger forholdsvis tæt op af den.

Dette er et udtryk for at der er en lineær og stærk sammenhæng. Diagrammet viser derudover et mønster i, hvordan landene er fordelt om tendenslinjen.

Diagrammet viser nemlig at fattige udviklingslande med lavt udviklingstrin som Burkina Faso og Mozanbique har en kort skolegang og dermed en lav forventet levealder.

Rigere, vestlige og industriprægede lande, med højt udviklingstrin, som Danmark, Storbritannien og USA har derimod en lang skolegang og dermed en længere forventet levealder.

Disse udledninger tyder på en empirisk sammenhæng mellem de 2 variable, altså at landenes udviklingstrin spiller en væsentlig rolle.

Teoretisk kan sammenhængen forklares med, at en lang uddannelse/skolegang, ofte fører til en højere løn. En høj løn giver mulighed for: tag over hovedet, god kost og sundhedsydelser.

I lande som disse er Maslows behovspyramide opfyldt. Disse muligheder giver bedre levevilkår og bidrager til en høj levealder.

Med en forklaringsgrad på 62%, er der også andre faktorer der kan forklare de resterende 38% af variationen. Industrilande er i modsætning til udviklingslande præget af et højt BNP

et godt velfærds- og sundhedssystem og gode arbejdsvilkår. Industrilande har også ofte økonomien til flere og bedre uddannelser end udviklingslande som ofte er præget af fattigdom.

Disse modsætninger er også bidragende til en længere forventet levealder i industrilande. BNP, velfærds- og sundhedssystemer og arbejdsvilkår er derfor stærke bagvedliggende variable i sammenhængen.

Opgave 1b
Mit ovenstående diagram viser sammenhængen mellem x udgifterne til aktiv arbejdsmarkedspolitik og y nedadgående social mobilitet i de udvalgte lande.

Forholdet er vist som en funktion som lyder på y= -11,091x + 32,518 med en R2-værdi, på 0,5211. Det vil sige at 52% af den afhængige variable y (nedadgående sociale mobilitet) kan forklares med den uafhængige variable x (udgifterne til aktiv arbejdsmarkedspolitik).

Ud fra mit diagram kan jeg se på hældningskoefficienten at når andelen af BNP der anvendes på aktiv arbejdsmarkedspolitik stiger med 1 procentpoint, falder andelen af arbejdsstyrken, der har oplevet nedadgående social mobilitet ifølge regressionen med 11,9 procentpoint.