Indledning
Efter 2. verdenskrig var der en tid, hvor mange børn mistede deres forældre og derfor blev anbragt på børnehjem.
Disse forældreløse børn blev forsynet med deres mest basale behov som bleeskift og mad, men man havde ikke dengang erkendt den dybe betydning af menneskelig kontakt.
Dette førte til, at børnene, der manglede social interaktion, oplevede betydeligt dårligere trivsel sammenlignet med dem, der fik selv begrænset menneskelig kontakt.
Efter 2. verdenskrig har vores indsigt udviklet sig betydeligt, og vi er nu klar over, hvor essentiel social tilknytning er. Børn fødes i en tilstand af sårbarhed, hvilket betyder, at fysisk kontakt er afgørende for deres overlevelse.
Behovet for nærhed er så stærkt, at mangel på det kan føre til fysisk og i nogle tilfælde endda dødelig forringelse af barnets tilstand. Når vi betragter det at blive forældre, forbinder mange det med glæde.
At se ens barn vokse op, høre det første ord og modtage de smilende blikke fra ens barn – dog er der mange, der kæmper med det store ansvar og de udfordringer, der følger med forældreskabet til et lille, hjælpeløst barn.
Dette fører desværre til tilfælde af omsorgssvigt i Danmark, hvor børn lider under mangel på omsorg og ikke får mulighed for at opleve den ønskede kærlighed og tryghed. Endvidere bliver mange børn fjernet fra deres hjem og anbragt i forskellige plejefamilier.
Indholdsfortegnelse
Indledning
Definition
Aktivt fysisk omsorgssvigt
Passivt fysisk omsorgssvigt
Aktivt følelsesmæssigt omsorgssvigt
Passivt følelsesmæssigt omsorgssvigt
René Spitz's teori
John Bowlbys teori
Kun et barn: Hjemme hos Daniel
Rumænske børnehjem
Diskuterende konklusion
Abstract
Kildefortegnelse
Bilag
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
René Spitz’s teori
Efter at have opnået sin uddannelse som børnelæge i 1910 blev Spitz hurtigt fascineret af spædbørns udvikling.
Dette interesseområde ledte ham til at udføre nyskabende og systematiske undersøgelser af spædbørn – en banebrydende praksis på det tidspunkt.
Disse studier involverede kvinder, der var fængslet, og som havde børn. Spitz opnåede anerkendelse for sine undersøgelser af de potentielt ødelæggende konsekvenser af separationsangst, også kendt som "modersavnets ødelæggende følger."
Baseret på sine observationer af børnene født af indsatte mødre kom han frem til følgende konklusioner vedrørende adskillelse mellem mor og barn: I løbet af det første år var udviklingen generelt positiv.
I anden halvdel af det første leveår begyndte nogle spædbørn dog at udvikle en tendens til gråd, hvilket var i stærk kontrast til deres tidligere adfærd præget af udadvendthed og tilfredshed.
Disse børn, der udviklede gråd, begyndte at trække sig tilbage og ignorerer forsøg på kontakt eller sendte sørgelige blikke.
Skriv et svar