Indledning
Emnet om kvindernes handlemuligheder fra 1849 og frem til 1915, hvor de får stemmeret, er interessant at beskæftige sig med, eftersom det stadig er et problem.
Ligestilling og lige løn for lige arbejde diskuteres stadig den dag i dag. Sofie Linde er en af dem, som bruger sin stemme til at kæmpe for lige rettigheder. Hun siger til zulu comedy show i 2020:
”Vi kan sagtens lege der ikke er forskel på mænd og kvinder i Danmark. Den leg kan vi sagtens lege. Det er bare ikke rigtigt.” 1
I denne opgave vil jeg således besvare følgende problemformulering:
Kvindernes handlemuligheder i det danske samfund i perioden fra 1849 - 1915.
I opgavens første afsnit redegør jeg for kvindernes position i datidens samfund, fra grundloven og frem til kvindernes valgret i 1915. Dette afsnit danner et godt grundlag for kvindernes rettigheder og muligheder.
I analyseafsnittet undersøger jeg Herman Bangs novelle Den sidste balkjole. Den sidste balkjole analyseres danskfagligt med fokus på de tre kvindelige karakterer, Emma, Antonie og deres moder. Der er fokus på de tre kvinders position i samfundet og deres fremtidige muligheder.
I opgavens sidste afsnit vil jeg vurdere, hvad Den sidste balkjole samt den historiske del, kan fortælle os om kvindernes handlemuligheder, for at få et bredere svar på problemstillingen.
Indholdsfortegnelse
1.0 Indledning, metode og materialer 3
2.0 Redegørelsen 4
2.1 Lovgivning i forhold til kvinders position i samfundet 4
2.2 Den gifte kvinde bliver umyndiggjort som et barn 5
2.3 Arbejderkampen og kvinderne 6
2.4 Kvindernes uddannelsesmuligheder 6
2.5 Kvindernes rolle i hjemmet 7
2.6 Kvinders stemmeret 8
2.8 Delkonklusion 9
3.0 Den sidste balkjole 9
3.1 Spildt ungdom som hovedmotiv 9
3.2 Sproget i novellen 9
3.3 Analyse af de tre kvinder 10
3.4 Kvindernes handlemuligheder 11
3.5 Fremstillingsformer og fortæller 12
3.5 På kanten af samfundet 13
3.6 Perspektivering 14
3.7 Delkonklusion 14
4.0 De to fag 14
5.0 Konklusion 15
6.0 Litteraturliste 16
7.0 Bilag 17
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
En politiker, der tager kampen om ligestilling op, var Viggo Hørup, som i 1880 holdt en tale i folketingets talestol. Afsenderen i kilden er Hørup, og kildetypen er en tale. Han er fra venste, som er afsenderforholdet.
Det er typisk venstre, der tager sådan en debat op, derfor udtrykker denne kilde repræsentativitet. Kildens funktion er at fortælle om kvindernes handlemuligheder. Indholdet er omkring retslig status.
Kilden har en klar liberal tendens med forandring som motiv. Modtagerne af denne kilde er både voksne mænd og kvinder. Han vil gerne have flest muligt skal høre hans tale, så hans forslag kan træde i kraft.
Skriv et svar