Indførslen af det danske demokrati i 1849 | Historie

Indledning
I juni 1849 fik Danmark indført den første delvis demokratiske grundlov. Den blev kaldt Junigrundloven og blev underskrevet af Frederik d.7. Danmark fik to lovgivende forsamlinger Folketinget og Landstinget som tilsammen blev kaldt for Rigsdagen.

Til folketinget havde mænd der var fyldt 30 år og havde egen hustand valgret, men man kunne vælges hvis man var 25 år. Til landstinget skulle man være 30 år for at stemme og 40 år for at kunne blive valgt.

Uddrag
På grund af den industrielle Revolution i England i sidste halvdel af 1700-tallet, og Den franske Revolution i 1700-tallets sidste årti blev Europa præget af demokratiske og nationalpolitiske strømninger. Det to strømninger er i 1849 blev stærke nok til at borgeskabet kræver demokrati. Den industrielle Revolution skabte en rig klasse i byerne der krævede mere magt.

Junigrundloven blev indført i Danmark uden voldelig revolution. Det var dog sådan, at enevælden blev afskaffet som følge af et oprør i Slesvig-Holsten i 1848. Samtidig gik en delegation af borgere op til kongen og krævede ny forfatning og kongen svarede, at han selv havde afskediget den gamle regering. Der blev nu krig mellem Danmark og Slesvig-holstenerne.

De værdier der kom til udtryk i grundloven var at ikke kun kongen og adelen skulle have politiske rettigheder, men også borgerne og bønderne. I Junigrundloven fik borgerne, dvs. alle statsborgere, flere nye rettigheder bl.a. blev der indført en lov om at enhver der blev anholdt skulle stilles foran dommer inden for 24 timer. §85. Her ses det at den dømmende magt er adskilt fra den udøvende magt som der står i §2.

Sådan får du adgang til resten af materialet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave

  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal

Premium 39 DKK pr måned

  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang her