Indholdsfortegnelse
Grækenland - Det athenske demokrati (508/507 f.Kr. til 322/321)

Athens indbyggere
● Borgere
● Metoiker
● Slaver

Bystaten Athen

Optakt til Demokrati i Danmark

Den Franske Revolution og Danmark

Overblik over det Politiske Landskab i Danmark (1830’erne - 1840’erne)

De Nationalliberale

Christian d. 8. og Frederik d. 7.

En ny bølge i Frankrig og Europa (1848)

Orla Lehmann og de nationalliberale

Orla Lehmann og hans taler

Falstertalen (1841):
- Orla Lehmann ville skabe modstand mod enevælden blandt bønderne
- Orla Lehmann ville ikke afskaffe monarkiet

Danmark til Ejderen (1842):
- Orla Lehmann argumenterer for at Slesvig hører til Danmark
- De nationalliberale var klar til krig

Casinomødet (1848):
- Danmark stod over for et opgør med Det Tyske Forbund
- Der var brug for et nyt ministerium, som var klar til at gå i krig

Oplysningstiden i nutiden

Overordnede tanker i oplysningstiden

Oplysningstiden i Danmark

Struensees reformer:

Ludvig Holberg: (1684-1754)

Deisme og Sekularisering

Oplysningsfilosofi:

Thomas Hobbes: (1588-1679)

John Locke: (1632-1704)

Jean-Jacques Rousseau:

Montesquieu: (1689-1755)

Voltaire: (1694-1778)

Immanuel Kant: (1724-1804)

Litteraturliste:

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Grækenland - Det athenske demokrati (508/507 f.Kr. til 322/321)
Demokrati - Ordet stammer fra Grækenland
- Demos: folk (forstået som: hele folket/det menige folk)
- Kratos: vælde - så det betyder folkestyre.
Idealet for demokrati er frihed (eleutheria)
man kigger på de to aspekter:
- Den politiske frihed
- Borgeres ret til på skift at deltage i statens styrelse
- Den personlige frihed
- Borgeres ret til at leve efter forgodtbefindende uden indblanding fra statsmagtens side
- Ytringsfriheden er heraf også essentiel

Demokratiets tre principper:
1. Folket styrer sig selv direkte
2. Personlige rigdom + egenskaber er ikke en faktor
3. Demokratisk deltagelse er ikke en ret - men en pligt
- Ostrakisme - for at undgå tyranner kunne en politiker som eksempelvis gjorde uhensigtsmæssige ting for at komme til magten, landsforvises i 10 år.

Athens indbyggere
Man kan inddele Athens indbyggere efter deres politiske rettigheder og sociale status:

● Borgere
○ Omfattede sandsynligvis kun ca. 30.000 mænd (af en befolkning på 100-140.000 personer, hvis kvinder og børn tælles med)
○ I 509 f.kr. var man athensk statsborger hvis ens far var det, men i 451 f.kr. var man det først når begge ens forældre var athenske statsborgere
○ Det var for at beskytte de politiske rettigheder (mandlig borger over 20 år måtte stemme, når denne fyldte 30 kunne han blive embedsmand eller nævning i folkedomstolen. Med politiske rettigheder fulgte også økonomiske: kun borgere måtte eje fast ejendom, kun dem der kunne hæve honorarer for deres politiske aktiviteter)
○ Værnepligt og skattepligt
■ Alle skulle igennem en 2-årig militæruddannelse
■ Betalte ikke rigtig skat - nogle lette omsætningsafgifter samt en direkte skat (Der kun blev pålagt de største formuer)
■ Kun de allerrigeste blev pålagt ekstraordinære skatter (liturgier) i form af særlige statsopgaver som de skulle finansiere

● Metoiker
○ En immigrant
○ Forskere skønner at der var omkring 10.000 metoiker (20-25.000 inklusiv kvinder og børn)
○ Byens erhvervsliv tiltrak metoikerne, og flere af dem blev rigere end borgerne (fordi disse beskæftigelser ikke var "fine" for borgerne) og blev derved også inviteret ind i nogle af de bedste kredse
○ Ingen politiske rettigheder (udover muligheden for at føre sag)
○ Skulle betale personskat udover formueskat og de liturgier der også kunne pålægges borgerne

● Slaver
○ Mellem 150.000-400.000 slaver
○ Slavernes formelle samfundsstatus var ens = et "redskab", som stod til rådighed for deres ejer, ingen politiske rettigheder, og hvis slaven var ulydig måtte herren piske ham
○ Hovedparten har været husslaver (dørvogtere, "pædagoger", kokke, tjenestepiger)
○ Andre slaver levede endnu bedre (slaver der i realiteten var "direktører" med andre slaver under sig, dog gik en del af overskuddet til herren, men mange af disse slaver blev frigivet og gled over i metoikernes rækker)
○ De fleste var privatejede
○ Den største slaveejer man kendte til var Nikias (ejede 1000 slaver)
○ Det skønnes at en rigmand ejede 50 slaver
○ En mindre gruppe statsejede slaver
■ Arbejdede fx som sekretærer for embedsmændene, som bødler og som politibetjente
■ Havde nærmest en funktionærstilling med egen bolig, lønindtægt og formue

---

Christian d. 8. og Frederik d. 7.
Christian d. 8. var en flittig og intellektuel konge, som ønskede at bevare enevælden; han var bange for enevældens skæbne, idet hans søn (Frederik d. 7.) var meget anderledes, ift. ham. Frederik d. 7. var ustabil, ubekymret, dårligt uddannet; hvervet som konge interesserede ham heller ikke. Christian d. 8. sagde derfor til Frederik d. 7. at stænderforsamlingerne skulle have mere indflydelse, og at censuren på kritik af enevælden skulle fjernes. I januar, 1848 døde Christian d. 8. og Frederik blev udnævnt som Kong Frederik d. 7. af Danmark og han gjorde de ting hans far lagde op til.
En ny bølge i Frankrig og Europa (1848)
- I Paris forekom der endnu et oprør. da de var sure over flere forskellige ting:
- Arbejdergrupperne havde socialistiske ideer (forholdene var dårlige)
- Studenterne var grebet af ideerne om liberalisme og større politisk indflydelse
- Høsten slog også fejl
- Frankrig blev heraf udnævnt til en republik, og et uhørt antal mennesker fik indflydelse på det politiske system.
- Af disse grunde blev der skabt en form for “revolutionsstemning”; i andre steder i Europa begyndte man nemlig at skabe oprør for frihed + et indskrænket monarki.

Orla Lehmann og de nationalliberale
- I Danmark ses nationalliberalisterne gribe muligheden, og i marts 1948 holder de en række møder.
- Den fremtrædende politiker var Orla Lehmann, der i sine taler var meget kritisk over for enevælden.

Orla Lehmann mente:
- Frederik d. 7. var uerfaren, manglede gennemslagskræft
- Han frygtede at Slesvig-Holsten ville kræve uafhængighed, og at Frederik d. 7. ikke havde pondus nok til at slå fra.
- Folket skulle gå op til kongen og kræve...
- Han krævede:
- En fri forfatning
- Udpegelse af nye ministre der har troværdighed fra folket.

D. 21. marts 1848:
- 12.000-15.000 mennesker gik op til Christiansborg for at fremlægge kravene til kongen
- Frederik d. 7. var velforberedt, og havde accepteret kravene
- Om morgenen blev ministrene informeret om at de skulle gå af
- Alle var glade :)
Martsministeriet:
- Dagen efter blev der martsministeriet nedsat af kongen med hans rådgivere. (dem der skulle overtage, og finde ud af hvad det var der skulle ske)
- Denne dag accepterede kongen også, at der ikke længere var et enevældigt styre i Danmark, men en konge af en konstitutionel forfatning
- Martsministeriet bestod af flere nationalliberale politikere, heriblandt Orla Lehmann

Grundlovgivende forsamling;
- Her fandt man ud af:
- hvordan demokratiet i Danmark skulle udformes
- hvem det var, der skulle have stemmeret
- hvordan der skulle afholdes valg
- hvordan parlamentet skulle se ud
- Arbejdet der fandt sted i forsamlingen resulterede i grundloven
- Grundloven blev underskrevet d. 5. juni 1849
- Størstedelen af junigrundloven overlever stadig i dag, men systemet dengang var meget anderledes ift. det vi har nu.
- De nationalliberales intentioner var som ovennævnt ikke at skabe et demokratisk samfund, hvor alt var lige.
- De var nemlig bange for, for meget indflydelse fra folket, da der var tvivl om det danske menneske var fornuftigt nok
- Man undgik blandt andet dette ved at nedsætte Rigsdagen der bestod af folketinget og landstinget. Danmark var nu et konstitutionelt monarki med et tokammersystem
- En lov var først gældende, hvis den var blevet vedtaget i både Folke- og Landstinget.
- Man kunne kun være en del af dem hvis man var en ustraffet mand over 30
- Det var ca. 15% af befolkningen der fik stemmeret
- Det vil sige at man ikke indkluderede det man kalder for de 7 F’er:
- Fruentimmere: Kvinder
- Folkehold: Tjenestefolk
- Fattige: Modtagere af fattighjælp
- Forbrydere: Folk der havde været i fængsel
- Fjolser. Sindssyge og åndssvage
- Fallenter: Folk der ikke kan betale deres gæld
- Fremmede: Personer uden dansk statsborgerskab/danskere bosat uden for landet
- Landstinget:
- Man kunne ikke stemme direkte i landstinget, her var det udvalgte valgmænd der skulle udpege dem der skulle være med i landstinget
- Man skulle være fyldt mindst 40 år og have en betydelig indtægt for at kunne blive valgt ind i Landstinget
- forsamling der havde dømmende og lovgivende magt
- Kongen endte også med at have mere magt i dette system end hvad man ser i dag
- Folketinget:
- folkevalgt forsamling der udgør den øverste lovgivende magt
- Slesvig-Holsten og grundloven:

Treårskrigen var i gang mens Danmark var ved at få grundloven etableret; man valgte derfor at skrive et forbehold til grundloven, at alt hvad der vedkom hertugdømmet Slesvig-Holsten var sat i bero, indtil der var fred.

Man udskød derfor spørgsmålet om Slesvig-Holsten skulle være en del af grundloven.