Indholdsfortegnelse
Redegørelse:
Redegørelse for periodens træk og tendenser:
- Økonomi
- Kultur
- Social
- Politik
Undersøgelse af problemstillinger
Bilag 1: Kvinders rettigheder, Ludvig Holberg, 1739:
Bilag 2: Jean-Jacques Rousseau: Emile, 1762:
Bilag 3: Augusta med sine 9 børn, 1751:
Bilag 4: Uddrag af opslaget om kvinder i den store Franske Encyklopædi, 1751-1772:
Bilag 5: Fransk kvindes brev til Kong Ludvig 16, 1789:
Bilag 6: Erklæring om borgerindens rettigheder, 1791:
Diskussion:
Konklusion:
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Op gennem det 16 til 17. århundrede oplevede Danmark, sammen med resten af den vestlige verden, et utal af forandringer, som i mange henseender ligger til grund for den hverdag vi kender i dag.
I oplysningstiden satte man spørgsmålstegn ved århundreder gamle forestillinger, og oplysningen bundede altså i forestillingen om, at naturen, mennesket og samfundet skulle udforskes på systematisk vis.
Oplysningstiden kaldes derfor også en videnskabelig blomstringsperiode, hvor deisme/sekularisering blev mere udbredt, og hvor begrebet frihed fik en helt ny betydning
og hvor man bestræbede sig på, at bringe den rationelle erkendelse ud til bredere kredse end de lærdes (flere sprog), dog gjaldt der noget andet for kvinden.
Det er disse tendenser/overvejelser der har dannet grobund for nedenstående problemstillinger:
1. Hvilken rolle spillede oplysningens tænkning, i argumenterne for og imod kvindernes sikring af formelle rettigheder?
2. Hvordan blev kvinden italesat, og hvordan kan der argumenteres for, at oplysningstiden har medvirket til opnåelsen af stemmeret for kvinder i Europa?
---
● Mentalitetshistorisk læsning → Snæver forestillingsverden/bevidsthed om børneopdragelse
● Modsat holdning til kvinders arbejdsevne ift. Holberg → man opdrages til sin respektive samfundsrolle, hvor kvindernes “uddannelse” bunder i huslige pligter samt opvartning af ægtemanden.
● Rousseaus’ bevidsthed om kvinden uddyber hans tidstypiske forestillingsverden: “Himlen gav ikke kvinderne deres indsmigrende væsen (...) den skabte dem ikke svage for at de skulle blive herskesyge”.
Hans tolkningsunivers bunder godt nok i et natursyn/oplyst grundlag, hvor det konkluderes, at kvinden af fysiologi er svagere end manden, og af den grund skal være underlegen ham.
Skriv et svar