Indholdsfortegnelse
1. Hvilke Samfundsgrupper Var Der Under Enevælden, Og Hvordan Var Deres Indbyrdes Magtforhold?

2. Hvorfor Var Det Vigtigt for Filosofferne at Konstruere en Sådan Tænkt Naturtilstand?
- John Locke Og Naturretten
- Rossean Og Samfundspagten
- Monterquien Og Magtens Tredelling
- Politik Liberalisme Som Ideologi- Definition God Og Dækkende
- Straf Og Børneopdragelse I Oplysningstiden

Arbejdsspørgsmål: Nationalforsamlingen 1789
3. Ludvig D. 16. Indkaldte en Stænderforsamling, Der Forvandlede Sig Til en Nationalforsamling. Forklar Forskellen På De to Typer Forsamlinger.

4. På Hvilke Områder Er Menneskerettighedserklæringen en Forkastelse Af Den Tidligere Samfundsorden?
- Menneskerettighedserklæringen:

5. Sammenlign Uddraget Af Den Franske Erklæring Med Den Amerikanske.
- Menneskerettighedserklæringen:

6. Hvorfor Udartede Revolutionen Sig Til Et Rædselsherredømme?
7. Hvorfor Blev Napoleon Diktator Og Derefter Kejser?
8. Hvordan Kunne Napoleon Hævde, at Hans Styre Var I Overensstemmelse Med Revolutionens Principper?

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
1. Hvilke samfundsgrupper var der under enevælden, og hvordan var deres indbyrdes magtforhold?
Under enevælden var adelen, gejstligheden, borgerskabet og bønderne.

Adelen ejede sammen med kirken og kongen det meste af landets jord. Adelen var rig og ejede flere herregårde.

Den adelige herremænds jord blev dyrket af deres fæstebønder. Til hver enkel herregård var lejet ud til bønderne.

At sætte sig op mod herremanden var en forbrydelse – for det var et angreb på selve samfundsordenen, hvor det var vigtigt, at hver enkelt kendte sin plads.

Gejstligheden/kirkens folk, præsterne og i katolske lande også munke og nonner. I lande som Frankrig og Italien var kirken meget rig og ejede meget jord. Mange fæstebønder var under en kirkelig godsejer.

Gejstligheden havde ligesom adelen sit eget retssystem. Man blev ikke født ind i gejstligheden, men man kom ind i den via universitet og uddannelse på latinskoler.

Borgerskabet bestod af bybefolkningen. I byerne blev der drevet handel og håndværk. Overklassen i byerne bestod af de rige købs mænd, som drev handel i stor stil eller som ejede en virksomhed.

De rigeste i borgerskabet var rigere end mange adelsmænd, hvilket gav dem et håb om at blive optaget i adelstanden. I Frankrig kunne man købe adelskab af kongen.

Byerne havde deres egne domstole. Hvis man havde borgerskab i en by, fik man nogle økonomiske rettigheder og en retslig beskyttelse, hvilket bønderne ikke havde.

Byerne var den mest dynamiske del af stændersamfundene. Her var der gennem handelen kontakt til fremmede lande, her var erhvervsmulighederne større, og her var der karrieremuligheder, som ikke fandtes på landet.

Det blev da også byerne og bybefolkningen – borgerskabet – der skulle blive drivkraften i den senere opløsning af stændersamfundet.