Kvindelig valgret 1886-1888 | DHO | 10 i karakter

Indledning
Denne obligatoriske større skriftlige opgave i 1.g er et tværfagligt samspil mellem fagene historie og dansk, og dens formål fremgår af opgaveformuleringen:

Opgaven har til formål at redegøre for, analysere og diskutere det historiske stadie for opnåelse af kvindelig valgret omkring Fredrik Bajers lovforslag om kvindelig kommunal valgret i 1886 og samtidig analysere og vurdere de reto?

riske virkemidler, der blev anvendt i den mellemværende debat frem til den endelige afstemning om lovforslaget.

Fredrik Bajer fremlagde den 6. november 1886 et lovforslag, der skulle sikre kvinder valgbarhed til Københavns Kommunes borgerrepræsentation.

Det blev imidlertid aldrig færdigbehandlet, men omtrent et år senere frem< lagde Bajer et nyt lovforslag, som blev behandlet i Folketinget og sendt videre til Landstinget.

For at komme frem til et billede af det historiske stadie i tidsrummet 1886<1888 for opnåelse af kvindelig valgret analyseres, vurderes og diskuteres Bajers sidst stillede lovforslag i 1887

Dansk Kvindesamfunds for< målsparagraffer i perioden samt opponenten Carl Plougs tale i Landstinget, hvis argumentation og retoriske virkemidler ligeledes analyseres og vurderes.

Indholdsfortegnelse
Indledning 2
Bajers baggrund 2
Lovforslaget af 7. oktober 1887 2
Carl Plougs tale i Landstinget 3
Hvorvidt de danske kvinder ønskede valgret 6
Afslutning
Litteraturliste 9
Bilag 1: Carl Plougs tale i Landstinget den 10. februar 1888
Bilag 2: Forslag til Lov om Kvinders kommunale Valgret og Valgbarhed 14
Bilag 3: Ændringer i Dansk Kvindesamfunds formålsparagraf 1871<1915 15

Uddrag
Bajers lovforslag stillet den 7. oktober 1887 tildeler derimod kun myndige enker og andre ugifte kvinder valgret og valgbarhed til samtlige kommunale borgerrepræsentationer i landet.6

At ikke alle kvinder i lovforsla< get tilbydes stemmet< og valgret skyldes, at man på daværende tidspunkt som hovedregel anså kvinder som umyndige.7

En gift kvinde var umyndig, og man mente dermed, at manden skulle varetage hendes interesser – herunder valget af borgerrepræsentanter i valgforsamlingerne.

Der kan imidlertid ikke have været nogen til at varetage interessen for de kvinder, der ingen mandlig ægtefælle havde, så på den måde er lovforslaget epokegørende for disse.

Til trods for lovforslaget nu dækkede langt færre kvinder end Bajer oprindeligt ønskede, tegnede det en spæd begyndelse for politisk kønsligestilling.

Alligevel reducerede Folketinget i sin behandling lovforslagets indgreb, så de omtalte kvinder får stemmeret< ten uden valgbarheden, hvis man tolker Plougs udtalelse i hans tale.8

Det er nærliggende at antage, at lovforsla< get mildnes endnu engang i forsøget på at forøge muligheden for dets vedtagelse i et Landsting domineret af godsejere og folk fra borgerskabet i partiet Højre

der ikke umiddelbart var positivt stemt overfor idéen, hvilket Plougs tale for alvor understreger.9 Selvom Bajer sikkert ærgrede sig over

at Folketinget ikke sendte hans lovforslag med større ambitioner vi< dere til Landstinget, var det et succes og en principiel milepæl, at det overhovedet lod sig gøre.

---

Ploug markerer i talens indledning tydeligt sit standpunkt, som er i klar opposition til lovforslaget, som han me< ner er for vidtgående

da alt for mange kvinder vil få stemmeret, hvilket han påstår ikke vil være i samfundets interesse uden at komme med et egentlig argument herfor.

I stedet bygger han sin videre argumentation på at ”Dette Lovforslag er et Led i en Kjæde, hvis Endemaal er Kvindens politiske Ligestilling med Manden”10.

Det er et årsagsargument, som han med god grund kan bruge og som underbygges af hans henvisning til de erfaringer, folketingsudvalget har gjort sig ved at se på de nordamerikanske stater.11

Plougs årsagsargument udvikler sig dog igennem resten af talen til et regulært glidebaneargument, hvor han taler om hvilke negative konsekvenser

det vil have for folkestyret og samfundet i al almindelighed, hvis kvinder vælges ind i de lovgivende forsamlinger.

Det kan umiddelbart virke som en svag argumentation for et lovforslag, hvis indgreb ligger langt fra det af Ploug beskrevne, men i praksis fungerer det rigtig godt

når han benytter det logiske argument, at det er klogest at stande ved første trin inden skaderne er for store til at rette op på.12

Med dette skræmmebillede bygger han så småt fundamentet for det, der bliver talens centrale pointer og påstande, så deres kommen senere virker mere naturlig i den større sammenhæng.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned
  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang nu