Problemformulering
1. En beskrivelse af kvinders samfundsmæssige og politiske status
2. En sammenlignende analyse af debatten om kvinders valgret og status med udgangspunkt i et liberalistisk og konservativt samfundssyn.
3. En vurdering af forbindelsen mellem indførelsen af parlamentarismen (1901) og kvinders valgret (1915).
Indledning
I juni 1849 blev Danmarks første grundlov udformet, hvilket markerede afslutningen på 188 år med enevælde.
Danmark tog dermed et skridt nærmere en demokratisk styreform, men det skulle dog tage mange årtier, før landet fik et demokrati, der var ligestillet uanset køn og status.
Først i 1915, efter indførelsen af den parlamentariske styreform i 1901, fik kvinderne valgret ved en grundlovsændring.
I min opgave vil jeg belyse den politiske kamp for kvindelig valgret i perioden 1849-1915. Opgaven vil følge problemformuleringens rækkefølge, og jeg vil derfor starte med at redegøre for kvinders politiske og samfundsmæssige status.
Dernæst vil jeg analysere debatten om kvinders valgret med udgangspunkt i et liberalt og konservativt samfundssyn. Til sidst vil jeg diskutere sammenhængen mellem indførelsen af parlamentarismen og kvinders valgret.
Indholdsfortegnelse
Indledning
Redegørelsen
Kvindes politiske status
Kvindelige samfundsmæssige status
Kvindens opnåede rettigheder
Analysen
Komparativ analyse af debatten vedrørende kvindevalgret (Frederik Bajer og Carl Ploug)
Liberal og konservativ samfundssyn
Vurdering – sammenhængen mellem parlamentarismens og kvindelige valgret
Forfatningskampen
Parlamentarismen og kvinders valgret
Konklusion
Kilder
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Komparativ analyse
Debatten om kvinders valgret tog for alvor fart i slutningen af 1800-tallet, da der for første gang blev fremsat forslag om kommunal valgret til kvinder i Danmark.
Manden bag dette banebrydende forslag var Frederik Bajer, en liberal venstrepolitiker og en fremtrædende fortaler for kvinders rettigheder.
Den 6. november 1886 præsenterede han forslaget og under den efterfølgende debat rejste han spørgsmålet om, hvorfor kvinder skulle udelukkes fra det politiske liv.
”(…) Hvorfor skulle Kvinder udelukkes fra Valgretten? Hvem er det, der ere udelukkede fra Valgretten foruden Kvinder? Det er Børn og Forbrydere.(…)”
Han understregede, at kvinder burde have valgret på lige fod med mænd, da der ikke var nogen berettiget grund til andet. Denne holdning var udbredt og havde stærke rødder i den liberale tankegang.
”At man udelukker Børn, er jo ganske naturligt, fordi de ikke have Forstand paa Valgretten, ikke ere i Stand til at bruge den, og det er ligeledes naturligt at udelukke Forbrydere, dels som et Tillæg til Straffen, dels fordi der er Sandsynlighed for, at de vilde misbruge Valgretten, men er der nogen”
Skriv et svar