Indledning
Danmark er i et demokratisk land, hvor både mænd og kvinder befinder sig på arbejdsmarkedet. I dag har både mænd og kvinder stemmeret, og ligestilling er blevet et mere normaliseret begreb i nutidens samfund.
Sådan har det dog ikke altid været. Kvinderne har nemlig ikke altid haft de arbejdsmuligheder og rettigheder, som vi kender i dag.
I 1960-70’erne begynder kvinder for alvor at komme i arbejde, tjene sine egne penge og klare sig selv, som også er hovedpunkterne i denne rapport.
I denne historisk faglige rapport tages der udgangspunkt i at behandle følgende problemstillinger fra den afgrænsede periode i årene 1960-1970’erne angående, hvordan kvinder fik deres gennembrud på det danske arbejdsmarked.
Derefter analyseres hvilke ændringer og konsekvenser det havde for kønnene, familierne og samfundets økonomi, og hvordan kvinder gjorde modstand.
Indholdsfortegnelse
Indledning…………3
Redegørelse
- Kvinders gennembrud på det danske arbejdsmarked……….3-4
- Den nye kvindebevægelse.……………….……4
Analyse
- Ændringer i kønsrollerne, familielivet og samfundets økonomi……4-5
- Karen Sybergs demokratiske tale………………………….5-6
- Delkonklusion………………………………………………..….6
Diskussion og vurdering
- Kvinders arbejdsdag, kønsrolle og kampen om ligestilling i dag………….…….6-7
Litteraturliste………………………………..8
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Den nye kvindebevægelse
1970 var et år, hvor en ny kvindebevægelse blev dominerende i Danmark. Årets aktioner som var bestyrede af kvinder med fokus på forskelsbehandling og ligestilling fik betegnelsen rødstrømper
som oprindeligt stammer fra den amerikanske kvindebevægelse ”Redstockings”. Rødstrømperne var ikke en specifik gruppe, men bestod af flere små grupper bestående af 4-10 kvinder.
Her mødtes disse piger, for at tale og diskuterer emner som, seksualitet, kvinderollen, ægteskab, men også politiske emner blev diskuteres, f.eks. angående ligeløn og arbejdsmarkedets undertrykkelse.
Denne kvindebevægelse havde stor indflydelse på samfundet, og det var ved denne, at mange kvinder fik lov at få deres gennembrud på forskellige måder.
En kendt rødstrømpe var forfatteren, kønsforskeren og feministen Karen Syberg, og hun var i 1970 med til at starte rødstrømperne, og medarrangør til den første Femø Kvindelejr i 1971.
Karen Syberg blev født i Odense 1945, og voksede op på Fyn. Hun tog studentereksamen i 1964 ved Nyborg Gymnasium
og derefter gik hun i lære som reklametegner, og studerede på Det Fynske Kunstakademi. Hun var en af de kvinder, der arbejdede og kæmpede allerhårdest for kvinders rettigheder.
Ændringer for kønsrollerne, familielivet og samfundets økonomi
Da kvinder i løbet af årene kom ud af huset og begyndte at arbejde, fik det stor indflydelse på familiemønstrene, arbejdsmarkedet og rødstrømpebevægelsen påvirkede i den grad denne proces.
Det betød b. la. at børnene skulle i institution fra de var helt små, og til de skulle starte i skole.
Eftersom flere gifte kvinder skulle i arbejde udenfor hjemmet, fik kønsrollerne derfor en helt anden betydning –både for husstandene, familierne og hele samfundets økonomi.
Det førte b.la. til opbrud i kønsrollerne, og der blev indført krav om ligeløn, bedre barselsordninger og en stor diskussion om fordeling af husholdningen.
I det kvinder skulle på arbejdsmarkedet erkendte de, at det ikke var retfærdigt, at de skulle ordne alt i hjemmet, og derfor skulle mændene i gang med at hjælpe til med husholdningen.
Skriv et svar