Indholdsfortegnelse
Kulstofkredsløbet
Oceanerne
Planter og dyr
Atmosfæren
Det globale kredsløb

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
kulstofkredsløb, globalt kredsløb, der beskriver cirkulation af kulstof (carbon) på Jorden. Siden tidligt i Jordens historie har dette kredsløb været styret af levende organismers aktivitet.

Planters fotosyntese har bundet kulstof fra atmosfærens kuldioxid (CO2) eller havvandets opløste hydrogencarbonat (HCO3-) som organisk stof, først og fremmest kulhydrat (fx cellulose).

Den årlige primærproduktion, dvs. fotosyntese, udgør i dag 150 Gt organisk stof (1 Gt = 1012 kg). En lignende mængde kulstof tilbageføres årlig til atmosfæren og havvandet gennem nedbrydning af organiske forbindelser ved forrådnelse og oxidation.

Samtidig bindes store mængder kuldioxid som hydrogencarbonat i havet. Senere afgasning sikrer, at hovedparten af dette tilbageføres til atmosfæren som kuldioxid.

Tilsammen udgør disse processer en veletableret balance, en steady state-tilstand, hvor 200-300 Gt kulstof årlig cirkulerer mellem de enkelte reservoirer. Alt liv på Jorden er afhængigt af opretholdelsen af denne balance.

Jordklodens totale mængde kulstof skønnes til 1-7∙109 Gt. Ved klodens dannelse var alt kulstof bundet i kappen og skorpens magmabjergarter eller i meteoritter.

Siden er 1-5% blevet frigjort til atmosfæren, overvejende ved vulkansk afgasning af kuldioxid og methan, CH4.

Det meste af dette kulstof er gennem Jordens historie udfældet som marine kalksten eller begravet i form af organisk materiale, fx som kul eller kerogen(oliedannende organisk materiale).

Mindre end 1‰ af det frigjorte kulstof findes i dag biologisk tilgængeligt i hydrosfæren, atmosfæren og biosfæren.