Indholdsfortegnelse
Skove og kulstofkredsløbet
- Forklar begreberne bruttoprimærproduktion og nettoprimærproduktion og angiv ud fra figur 1 størrelsen af nettoprimærproduktion.
- Hvilke abiotiske faktorer har væsentlig betydning for træernes optagelse og afgivelse af CO2 i en dansk bøgeskov?
- Analyser figur 2 og forklar den generelle tendens i kurveforløbene samt forskellene mellem de to kurver.
Stofomsætningen i skovøkosystemer
A.
Hvilke biologiske processer er bestemmende for nettoprimærproduktionens størrelse?
- Hvordan kan man praksis måle i nettoprimærproduktionen størrelse i en blandet løvskov?
- Hvor stor en procentdel af nettoprimærproduktionen i figur 1 går igennem henholdsvis græsningsfødekæden og nedbryderfødekæden?
B.
Hvor stor en procentdel af nettoprimærproduktionen i figur 1 går igennem henholdsvis græsningsfødekæden og nedbryderfødekæden?
- Har den i figur 1 viste skov nået klimaks i sin udvikling? Begrund svaret.
- Diskuter på hvilket stadium i en succession man bedst kan udnytte skoven til skovbrug.
- Angiv ud fra figur 3 hvilke processer, der har betydning for stigningen i atmosfærens CO2-indhold.
- Vurder ud fra figur 3 og figur 4 hvilken betydning den planlagte skovrejsning i Danmark vil få for CO2-indholdet i atmosfæren.
Uddrag
Vi har planter som er primærproducenterne, fordi de er de først som producere organisk stof. Så har vi bruttoprimærproduktionen, som er den samlede glukoseproduktion i fotosyntesen.
Noget af glukosen bruger planten selv, når der laves respiration, hvor den resterende glukose er nettoprimærproduktionen, og dermed gælder den følgende sammenhæng derfor: BPP = NPP + R. Vi kan i figur 1 se resultaterne af en undersøgelse af bruttoprimærproduktionens tilvækst og tab i en 46-årig dansk bøgeskov.
For at finde størrelsen af nettoprimærproduktionen, skal vi bare lægge alt det sammen hvor respirationen ikke indgår, dvs. 11+3=14 tons tørstof pr. ha.
---
Vi kan ud fra figur 2 allerede se at den er delt op i A og B, hvor A viser målinger af CO2-koncentrationen i atmosfæren i Italien og i det indiske ocean, over 8 år.
I B’ern fortæller den om den geografiske placering af de to målestationer. Hvis i tager et kig på den generelle tendens i kurveforløbene, kan vi se at den stiger, hvor vi har en stigning på omkring 3% på de 8 år.
Det kan godt være at den generelle tendens for kurveforløbene er ens i forhold til at de begge stiger, men hvis vi kigger på forskellene mellem de to kurver, er der tale om noget andet.