Indledning
Rapporten er en teoretisk undersøgelse af kost og ernæringen ved hjælp af kostberegningsprogramer og vores egne kroppe.
Ud fra vores viden om fordelingen af kostens bestanddele herunder protein, kulhydrater og fedt, kan vi undersøge om vi henholdsvis for den rette næring og om vi alle er vildt overvægtige.
Indholdsfortegnelse
Indledning: 2
Formål: 2
Hypotese: 2
Teori: 2
- Kostens sammensætning. 2
- De tre vigtige energigivende molekyler. 3
- Kostrådene 8
- Antal kcal/kJ ved afbrænding af disse tre. 8
- Hvad er kcal/kj? 9
- Nødvendige daglige energioptag. 9
- Energifordeling i madvarer 10
- Energifordeling ved aktiviteter. 10
- Har mennesker samme forbrænding? 11
Undersøgelse: 12
Resultats- og diskussionsafsnit: 12
- THR og BMI 12
- BMI versus THR for drengene: 14
- Vægt versus THR for drengene: 15
- BMI versus THR for pigerne: 16
- Vægt versus THR for pigerne: 17
- Energiindtag på et døgn: 18
- Energi/antal kcal på et døgn, og fordelingen af protein, kulhydrat og fedt. 18
- Energiforbrug over et døgn. 19
Konklusionsafsnit: 20
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Der findes både monosakkarider, disakkarider og polysakkarider indenfor kulhydrater. Monosakkarider består kun af et sakkarid hvorimod disakkarider består af to sakkarider.
Polysakkarider består af flere end to sakkarider. De sakkarider som er sunde for kroppen er polysakkarider da mono- og disakkarider hurtigt bliver optaget i kroppen og kommer ud i blodsukkeret.
Energien forsvinder altså også virkelig hurtigt fra blodsukkeret og blodsukkeret vil hurtigt falde igen.
Den sunde form for kulhydrater er polysakkarider som fx. er stivelse der vil bidrage til kroppen med energi i længere tid end mono- og disakkarider fordi det tager længere tid om at nedbryde molekylet til mindre dele og de monosakkarider som er muligt for kroppen at optage .
De forskellige former for kulhydrater er vist på billedet over. Der ses glukose som er et monosakkarid, maltose og sukrose som er alle sakkarider og består altså af to sakkarider og betegnes disakkarider.
Cellulose er et kostfibre som består af mange sakkarider men da sakkarider er sammensat så nogle vender omvendt har kroppen ikke et enzym som kan nedbryde cellulose og cellulose kan ikke optages i kroppen.
Stivelse ses som den nederste model på billedet. Ved stivelse vender alle sakkarider samme vej og den opbygning af polysakkaridet kan vores krop nedbryde ved hjælp af enzymer som spytamylase og amylase.
Kulhydrater er med til at give kroppen energi men hvis ikke kroppen har brug for alt på tidspunktet det bliver indtaget, kan glukose der er et monosakkarid omdannes til glykogen der kan lagres i leveren eller i musklerne og er et polysakkarid.
Når kroppen har behov for den oplagrede energi kan glykogen omdannes til den oprindelige sakkarid, glukose. Den proces ses på billedet under.
Kulhydraters energi bidrager sammen med fedt til energi til cellernes arbejde. I nervesystemet er det dog udelukkende kulhydrater i form af glukose som er energikilde.
Fedt bruges sammen med proteiner også i kroppen som “byggematerialer” i celler. Der bruges fedtstoffer i cellernes membran fordi cellemembranen er opbygget af fedt. Samtidig indgår fedt også i mange hormoner.
Fedt er opbygget af fedtsyrer som er opdelt i tre grupper. Mættede, enkeltumættede/monoumættede og flerumættede/polyumættede fedtsyrer.
Under ses overordnede forskellen på en mættet fedtsyre og en umættet fedtsyre. Forskellen er at en mættet fedtsyrer ikke har dobbeltbindinger med C-atomerne som en umættet fedtsyre har.
Den enkeltumættede/monoumættede fedtsyre har kun en dobbeltbinding mens en flerumættet/polyumættet fedtsyre har to eller flere dobbeltbindinger som adskiller de to umættede fedtsyrer.
I vores kost skal størstedelen af den fedt vi indtager helst komme fra umættet fedt og her er flerumættede fedtsyrer dem vi helst skal have flest af.
Til venstre ses også et triglycerid (fedtstof) som er sammensat af tre fedtsyrer og glycerol.
Proteiner bruges til opbygning af fx. muskelfibre, enzymer og antistoffer. Proteiner er opbygget af aminosyrer som det også nedbrydes til i kroppen.
Der findes i alt 20 forskellige aminosyrer i naturen og som menneske er der brug for at indtage 8 forskellige aminosyrer gennem maden.
På billedet under kan man se hvordan proteiner er opbygget af aminosyrer. En aminosyrer bestå af et C- atom som er bundet sammen med et H-atom.
Samtidig består aminosyren af en aminogruppe, en syregruppe og en sidekæde der hver også er bundet til det centrale C atom.
Når aminosyrerne bindes sammen benytter de peptidbindinger. Det der sker ved bindingen er at OH bliver fjernet fra den ene aminosyre mens H bliver fjernet fra den anden.
Det danner tilsammen H2O som vi forsvinde væk fra de to sammensatte molekyler der bindes af en peptidbinding.
Under ses et eksempel på et protein som altså er aminosyrer sat sammen af peptidbindinger.
Skriv et svar