Kønsroller og kvinderettigheder | DHO | 10 i karakter

Indledning
Gennem tiden er der frembrudt mange historiske begivenheder og en af dem, er den demokratiske grundlov der blev indført d. 5. juni, 1849.

Tværtimod, var der store befolkningsgrupper der på daværende tidspunkt var udeladt fra demokratiet og heriblandt kvinderne. I denne tid, både før og efter, bliver der taget historiske skridt i kampen om ligestilling.

En kamp mellem individerne, men også en kamp gennem kunsten og litteraturen. ”Det moderne gennembrud” var en periode i historien, hvor man belyste problemer om kvinderettigheder, der fik bølgerne til at gå højt og skabe debat.

I denne opgave vil jeg kort redegøre for udviklingen i kvindernes status og rettigheder i perioden 1800-2021.

Dernæst vil jeg, for at undersøge fremstillingen af kvinden, foretage en analyse af ”Den sidste balkjole” af Herman Bang, samt en analyse og fortolkning af uddrag fra Sofie Lindes tale til Zulu Awards 2o20.

Til slut vil jeg vurdere og diskutere hvordan litteraturen skildrede kønsrollerne i den historiske periode og perspektivere det til kønsrollerne i dag.

I opgavebesvarelsen gør jeg brug af novellen ”Den sidste balkjole” og Sofie Lindes tale til Zulu Comedy 2020 som primære tekster.

Indholdsfortegnelse
Indledning 3
Redegørelse for kvindernes status og rettigheder i 1800-2021 3
Den prædestinerede skæbne Analyse, ”Den sidste balkjole”, Hermann Bang 5
Sexisme, ligeløn, ligestilling og kønsroller i det moderne samfund: En tale der har sat tingene i perspektiv 9
Analyse af uddrag fra Sofie Lindes tale, Zulu Comedy 2020 9
Hvordan skildrede litteraturen kønsrollerne i den historie periode, og hvordan ser det ud i dag? 10

Uddrag
Mange steder i verden, er det muligt for kvinder at tage en uddannelse, stemme og stille op til politiske valg - men sådan har det ikke altid været.

At kvinder har den mulighed i dag, er et resultat af de kampe, der blev opført engang af kvinder, der dengang ikke havde de muligheder.

Store dele af befolkningen var udeladt for valgret, og heriblandt var kvinderne. I 1800-tallet var kvinderne, juridisk set ikke myndige, og de var underlagt deres nærmeste mandlige slægtning.

Det betød altså, at deres nærmeste mandlige slægtning, rådede over deres indtægter/indkomst. Skolen var også kønsopdelt.

Pigerne blev oplært i at lave mad, gøre rent og passe børn, mens drengene havde fag som historie og naturvidenskab.

Der var sikret en undervisning i folkeskolen til alle børn gennem grundloven, mens universiteter samt seminarier kun var for det mandlige individ.

Med stor inspiration fra blandt andet Frankrig, bredte der sig i 1800-tallet nogle tanker hos kvinderne om liberalismens økonomiske frihed og den politiske indflydelse.

Uddannelsen er en uomgængelig forudsætning for, at kvinderne opnår en økonomisk og politisk frihed og lighed.

Hertil opstod Dansk Kvindesamfund, som blev stiftet af Mathilde Bajer og hendes politiske mand, Frederik Bajer i 1871.

Det var ikke uden nytte, for i 1875 kunne kvinder søge ind på universitet. En helt anden ting er sædelighedsfejden.

Der befandt sig i 1800-tallet nogle regler for, hvordan man skulle leve sædeligt. Disse normer gjaldt for begge køn.

I 1883 kom denne ulighed blandt den seksuelle færden på dagsordenen og sat i debat. Denne debat fandt sted i det moderne gennembrud, som den første offentlige forhandling af seksualmoralen.

Frederik Bajer var en af de personer, der stod op for kvindernes medbestemmelse og valgret. Det resulterede i, at han førte et lovforslag vedrørende kommunal valgret til kvinder i 1886.

I 1901 skete der et systemskift, som resulterede i et gennembrud i 1908, hvor kvinderne fik kommunal valgret.

Det betød, at kvinderne kæmpede videre, og i 1915 fik kvinderne, på baggrund af en grundlovsændring, valgret på lige fod med mændene.

Gennem den vedtagende Lov om valgret gemte der sig et oprør, der kun lige var begyndt. Retten til at bestemme over egen krop og abort.

Denne kamp begynder i 1920’erne. Lovgivningen i 1950’erne og op efter blev påvirket af velfærdspolitikken.

I mellemtiden kom p-pillen på markedet i 1966, så det blev muligt for kvinderne at beskytte sig mod uønskede graviditeter.

Op til 1973 blev der fremført forskellige svangerskabskommissioner, som kvinden skulle opfylde, før hun kunne ansøge om legal abort.

Juni 1973, vedtog folketinget en Lov om adgang til svangerskabsafbrydelse, altså abort. Grundet samfundsmæssige omvæltninger

begyndte kvinderne i 1960-70’erne at komme på arbejdsmarkedet og i 1976 kom ligelønsloven på dagsordenen.

Denne Lov forbød lønmæssig forskelsbehandlings på grund af køn. I 2017 startede der en bevægelse, der stadig den dag i dag 2021 stadig er aktuel, #Metoo. En bevægelse der sætter fokus på det at være kvinde og seksuelle krænkelser.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned
  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang nu