Kvinderettigheder | SO6

Problemformulering
Hvilke ændringer skete der i kvinders muligheder for uddannelse, arbejde, politisk deltagelse i perioden 1870-1915. Analysér Amalie Skrams ”På Sct. Jørn” og Johanne Meyers tale ”kvinders politiske Valgret og Valgbarhed”. Diskuter kvinders rettigheder.

Indledning
I perioden 1870-1915 udviklede Danmark og danskerne sig markant med hensyn til hvordan man opfattede kvinder og hvad kvinder var i stand til. Tiden var præget af industrialisering og demokratisering. I denne tid var arbejdernes, kvindernes og den enkelte persons rettigheder konstant i debat. Denne periode bliver også kaldt for det moderne gennembrud, og i denne periode begyndte kvinderne at kæmpe for deres rettigheder og de begyndte at få tydeligere roller både i erhverv og politik. I opgaven vil jeg se på de ændringer og rettigheder kvinderne i Danmark fik i perioden.

Indholdsfortegnelse
SO6 - Kvinderettigheder 1
Indledning: 3
Problemstilling: 3
Redegørelse 4
Kvinders muligheder 4
Kvindebevægelsen 4
Kampen om uddannelse 5
Kampen om medbestemmelse: 5
Arbejdsfordelingen mellem mænd og kvinder 6
Analyse af Amalie Skram: 7
Analyse af Johanne Meyers tale: 8
Metodeovervejelse: 10
Konklusion: 11
Litteraturliste: 12

Uddrag
Da Grundloven blev vedtaget i 1849, blev der ikke vedtaget nogen lov som gav kvinder nogen politisk indflydelse da man mente dengang at det var utænkeligt at de skulle have noget at sige. Først i 1915 fik kvinder stemmeret. Den måde det fungerede på dengang var at kvinden altid var underlagt en mand, hvis hun var ugift eller enke ville en slægtning eller endda hendes søn have myndigheden over hende.

Kvindernes rolle i hjemmet kunne variere og kom meget an på samfundsgruppen, kvinderne var økonomisk afhængige af deres mænd og havde ikke mulighed for erhvervsarbejde. Hvis man tværtimod var ugift måtte man forsørge sig selv. I starten af 1870’erne og 80’erne fik kvinder muligheden for at uddanne sig til at blive sygeplejerske eller lærerinde. Kvinder i underklassen kunne arbejde som fabriksmedarbejder, vaskekone eller syerske.
Generelt tjente kvinder meget lidt, og de havde svært ved at forsørge sig selv vis de var ugifte eller enke, oveni det var der intet i nærheden af at der ville komme ligeløn.

---

I de sidste 30 år af 18-tallet samler den første rigtigt store kvindebevægelse og den handler om kampen om at kvinder kan få lov til at uddanne sig og gå på de offentlige gymnasier og universiteter på lige vilkår med mændene. Det danske kvindesamfund blev stiftet i 1871 af politikeren Frederik Bajer og hans kone Mathilde Bajer, foreningen kæmper i starten om kvinders ret til uddannelse. Skoleleder Nathalie Zahle argumenterede dengang også for at kvinder skulle kunne uddanne sig i såvel Historie og naturvidenskab og ikke kun fokuserer på den ydre skal.

---

Selvom der var en kraftig skilning af arbejdsdelingen mellem kønnene. Det blev til kvindernes fordel at flere brancher blev mekaniseret omkring 1870’erne, det gjorde at flere kvinder kunne få job som syerske, et job som gjorde at kvinderne trængte mændene væk fordi kvinderne var væsentligt billigere i arbejdskraft end mændene. Dette resulterede i en kraftig modstand af kvindearbejde fra mændenes side. I det mest velhavende familier kunne kvinder nøjes med at arbejde i hjemmet, dog var der 54% af kvinderne over 15 år som var gifte, enker eller forsørgende kvinder der havde hjemmet som deres primære arbejdsområde.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave

  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal

Premium 39 DKK pr måned

  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang her