Opgavebeskrivelse
Redegør for ugifte kvinders livsvilkår i slutningen af 1800-tallet?
Analyse og fortolkning af novellen “Irene Holm” med særligt fokus på Herman Bangs fremstilling af den ugifte kvinde i 1800-tallet.
Diskuter, om der er forskel på ugifte kvinders livsvilkår i dag i forhold til i slutningen af 1800-tallet?
Problemformulering
Hvordan har ugifte kvinders livsvilkår ændret sig fra slutningen af 1800-tallet til nu?
Indledning
Kønsroller er noget der har fyldt rigtig meget siden slutningen af 1800-tallet. Det er et emne der stadig ikke er færdig diskuteret og måske aldrig bliver det.
Der kommer hele tiden flere og flere til bordet med deres mening og holdning. I denne opgave vil der blive arbejdet og kigget på kvindernes livsvilkår i slutningen af 1800-tallet.
Mere specifikt hvordan det var at leve som ugift kvinde i perioden. Livsvilkårene for en kvinde har nemlig ændret sig gevaldigt siden slutningen af 1800-tallet.
Netop alt dette kommer Herman Bang meget nærmere i sin novelle ”Irene Holm”. I analysen af novellen har jeg lagt et særligt fokus på den ugifte kvindes.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Redegørelse:
I slutningen af 1800-tallet havde avisen og datidens store forfattere en stor debat angående køn og sexualitet.
På det her tidspunkt var det normalt at mænd havde sex før ægteskab. Det kunne både foregå med prostituerede eller ved en affære med en tjenestepige.
Reglerne var straks anerledes med for kvinderne, som skulle være jomfru til efter ægteskab. Diskussionen gik her på om kvinderne skulle ”frigøres”
og være på lige fod med mændene. Eller omvendt, at mændene skulle forblive jomfru indtil deres ægteskab.
De danske kvinder var frem til slutningen af 1800-tallet, uden politisk indflydelse. Lige siden barnsben har kvinderne været vant til den kønsopdelte fordeling.
I skolen blev de hovedsageligt oplært i rengøring, madlavning og pasning af børn. Uddanne sig måtte de heller ikke, det var udelukkende mændene der havde mulighed for det.
Det betød at kvinden var meget afhængig af sin mand, eftersom han stod for at tjene pengene, og det var også ham der var favoriseret i arvesager, samt havde rettighederne til børnene i forbindelse med en skilsmisse.
Stod man derimod som ugift kvinde, havde man naturligvis ikke en mand, i stedet var de ugifte kvinder underlagt enten faderens eller en anden mandelig slægtnings værgemål i økonomiske eller processuelle forhold.
Alt dette ville kvinderne sætte en stopper for i slutningen af 1800-tallet, hvor Mathilde Bajer i 1871 stiftede ”Dansk Kvindesamfund”, en forening der havde til formål at kæmpe for ligestilling både i samfundet og hjemmet.
Bevægelsen mødte stor modstand fra de forskellige fløje, og modstanden kom ikke udelukkende fra mænd, der var også kvinder der ikke mente at det var nødvendigt for kvinder at få retten til uddannelse
erhverv og selvforsørgelse, når de havde en mand ved deres side. Den almene mand så det samtidigt skamfuldt, hvis en kvinde skulle uddanne sig og på den måde skulle fremstå som et selvstændigt individ, der ikke blot var repræsenteret af manden.
Skriv et svar