Køn og socialisering | Opgave

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
A1: arbejde imod strukturen – vi har en struktur vi aktivt skal kæmpe imod

A2: arbejd ikke imod strukturen – der er en struktur, som er mere eller mindre naturlig, og vi skal lade den folde ud som den vil foldes ud – vi skal ikke kæmpe imod den

A3: kæmp for strukturen – helt på strukturens side, og vil kæmpe for at fastholde strukturen, hvilket er nødvendigt

Standpunktet i A1 kæmper imod standpunktet i A3 og omvendt
Standpunktet i A2 er at lade kønsrollerne gå sin naturlige gang

Bilag A1, skrevet af Janni Iben Stevn Hansen, forholder sig yderst kritisk til begrebet kønsroller. Hun har ikke noget imod kønsforskelle som sådan, men hun mener, at børn selv skal have lov at definere, hvad en dreng og en pige er.

Hun gør det meget tydeligt, at hun vil gerne frigive individet (den enkelte aktør) til at foretage de valg, som han eller hende finder rigtigt for ham eller hende i stedet for at tvinge dem ned i en strukturel kasse.

Hun beskriver for eksempel, hvordan hun oplever, at børn bliver proppet i kasser som børn inden de selv får lov til at udforme sig en holdning til, hvordan de ser sig selv og har lyst til at være.

Dette kommer med en masse strukturelle forventninger til børnene og en masse holdninger fra systemets side, der fortæller børnene, hvordan rigtige piger opfører sig, og hvordan rigtige drenge opfører sig.

Hun fortæller, at hun ofte mødes med det biologiske argument, at drenge og piger er forskellige, og at drenge altså i overvejende grad kan lide nogle ting og piger i overvejede grad kan lide andre ting.

Dette afviser hun ikke helt, blot fremfører hun det argument, at forskellen ikke nødvendigvis er biologisk men netop skabes via socialiseringen

hvor drenge allerede fra før de er født bliver defineret som drenge (lyseblå værelser, tøj med traktorer), mens piger på samme måde fra fødsel af lærer at elske de samme ting som andre piger.

Janni Iben Stevn Hansen taler med andre ord om, at socialiseringen i høj grad bestemmes af strukturelle forventninger til kønnene, som alle aktører – forældre, lejetøjsekspedienter og senere i livet arbejdsgivere, politikere – fastholder dem i.