Indledning
Det centrale i opgaveformuleringen er at undersøge, hvad der på bagrund af bilag B1, bilag 2 og bilag 3 kan udledes om boligområdets betydning for socialisering.

Derefter vil jeg vurdere metodiske styrker og svagheder ved anvendelsen af bilag B1, B2 og B3 til at undersøge boligområdets betydning for socialisering.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Dette har en stor betydning for hendes børns primær socialisering, da de får indlært af deres mor, at de skal føle sig utryg ved ghettoområder skabe og dermed også får større mistilid til samfundet.

Men der er dog ikke en klar tendens ved de tre kvinder, da de alle tre har hver deres holdning til ghettoområder.

I bilag B3 som omhandler daginstitutionens betydning for udsatte børn og deres familier i ghetto-lignende boligområder, får man et indblik i hvordan børnene i en vuggestue fra de ikke-vestlige lande, har en negativ primær socialisering med hjemmefra.

Én af pædagogerne fortæller hvordan nogle af børnene er udsat for vanrøgt, deres tænder er dårlige, de er dårligt påklædt og deres hygiejne er også dårlig.

Pædagogen sammenligner børnenes primær socialisering med omsorgssvigt, hvilket er dårligt for børnenes socialisering, fordi de ikke lærer, at det ikke er sådan i andre dele af landet, og derfor som barn ikke lærer, at dette ikke er en del af de danske normer og værdier.

Inddrages figur 3 som omhandler om du føler dig grundlæggende utryg i dit boligområde på en skala fra 1-7 hvor 1 er grundlæggelse tryg, og hvor figuren viser den andel der svarer 5, 6, eller 7m så kan man se, at der er flere fra ghettoområderne der føler sig utrygge i deres boligområde, som kan tyde på at væsentligt flere har det på samme måde som Mariam i bilag B2.

Dette kan tyde på, at væsentligt mange børn som bor i ghettoområder, får indlært deres forældres frygt og utryghed, og får større mistilid til samfundet og befolkningen generelt.