Boligområdets betydning for socialisering | 10 i karakter

Opgavebeskrivelse
Undersøg hvad der på baggrund af bilag B1 (figur 1, figur 2, figur 3), bilag B2 og B3 kan udles om boligområdets betydning for socialisering.

Du skal vurdere metodiske styrker og svagheder ved anvendelsen af bilag B1, B2 og B3 til at undersøge boligområdets betydning for socialisering.”

Indledning
Denne undersøgelse, vil gennem brug af de udleverede bilag, observere hvilken betydning boligområdet har for socialisering.

Bilagene er udført med varierende metodiske tilgange, og på baggrund af dette vil der sammenlignes og vurderes på deres individuelle metodiske styrker og svagheder.

I denne opgave vil bilagene blive behandlet løbende som det synes relevant, og supplerende vil den metodiske vurdering inddrages hen ad vejs.

Undersøgelsen tager som allerede anslået udgangspunkt i de udleverede bilag, som består af følgende: bilag B1 (figur 1, 2 og 3), bilag B2 og bilag B3.

Uddrag
I forhold til den sekundære socialisering, kan der lægges ud med den første figur under bilag B1, som på baggrund af boligområde viser andelen af børn fra 0-5 år der er indskrevet i et dagtilbud.

Det her nemlig her, den sekundære socialisering finder sted. Figuren sammenligner børn fra tre forskellige ghettoområder (Vollsmose, Gellerup/Toveshøj og Tingbjerg/Utterslevhuse) med børn fra ’resten af landet’.

Figur 1 viser ikke en mærkbar forskel på de to inddelte grupper, da børnene fra ghettoområderne kun ligger få procentpoint under børnene fra resten af landet.

Hvis man tager et kig på figur 2, tilhørende bilag B1, viser denne figur andelen af børn med ikke-vestlig oprindelse i daginstitutioner i ghettoområderne og i resten af landet.

Procenten ligger i ghettoområderne på ca. 61%, hvorimod procenten i resten af landet er markant lavere og kun ligger på ca. 10 procent i daginstitutioner.

Der er altså hele 51 procentpoints forskel på andelen af børn med ikke-vestlig oprindelse i daginstitutionerne i ghettoområderne sammenlignet med resten af landet.

Når andelen af børn med ikke-vestlig oprindelse udgør majoriteten i daginstitutionerne i boligområderne på ghettolisten, vil dette have en indflydelse på børnenes sekundære socialisering.

I ghettoområderne er andelen af de etnisk danske børn et mindretal i forhold til børnene med ikke-vestlig oprindelse.

Dette resulterer i, at børnene uden vestlig oprindelse i mindre grad, end børnene i ’resten af landet’, vil blive mødt af værdier og traditioner fra den kultur majoriteten deler

under deres sekundære socialisering i institutionen – hvor en stor del af identitetsdannelsen udvikles i det senmoderne samfund.

De to ovennævnte figurer stammer fra den samme kvantitative undersøgelse fra Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned
  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang nu