Indholdsfortegnelse
1. Undersøg, hvad der på baggrund af bilag B1 (figur 1, figur 2, figur 3), bilag B2 og bilag B3 kan udledes om boligområdets betydning for socialisering.
- Du skal vurdere metodiske styrker og svagheder ved anvendelsen af bilag B1, B2 og B3 til at undersøge boligområdets betydning for socialisering.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Bilagene består af: bilag B1 som indeholder figur 1: andel af børn 0-5 år indskrevet i dagtilbud i ghettoområder og resten af landet. 2014. procent. figur 2:
Andel børn med ikke-vestlig oprindelse i dagsinstitutioner i ghettoområder og i resten af landet. 2014. og figur 3:Boliområde og andel utrygge beboere.
2013. så er der bilag B2: Sarah Jeppesen: ”Ghettoer i Danmark?” Geografisk Orientering. 2015. Uddrag.
Til sidst er der bilag B3: Niels Rosendal Jensen Kirsten Elisa Petersen Anne Knude Wind: ”Daginstitutionens betydning for udsatte børn og deres familier i ghetto-lignende boligområder”.
Aarhus Universitet. 2012. Uddrag. Ud fra bilagene vil jeg undersøge hvad der kan udledes om boligområdets betydning for socialisering.
Boligområdet man vokser op i, har stor betydning for et barns socialisering. Hvis man bor i Danmark, men ens forældre kommer fra et andet land eller er vokset op ude for Danmark, vil normer og værdierne i familien højst sandsynligt være anderledes, end hvis de er etnisk dansker.
Dette vil også påvirke barnets primære socialisering, da det er den socialisering der foregår i hjemmet, og hvis man vokser op i et hjem med forældre med ikke-vestlig baggrund, vil det være anderledes.
Derfor har den sekundære socialisering (den opdragelse der sker udenfor hjemmet, det vil sige institutioner som skoler, børnehaver osv.) stor betydning for disse børn, da det er gennem denne socialisering de lærer om de danske normer og værdier.
Den primære socialisering kommer både til udtryk i Figur 3, bilag B2 og bilag B3. Figur 3 og bilag B2 har en vis sammenhængen, da de begge handler om, om folk føler sig utrygge i det boligområde de bor i, og bilag B2 understøtter tallene fra figur 3.
Figur 3 viser hvor mange ud af de spurgte i stikprøven, der føler sig utrygge i deres boligområde, som er opdelt mellem hele landet, udsatte boligområder og byområder.
Ud fra figuren er der stor forskel på de udsatte boligområder/ghettoer og resten af landet, da der er 26% af dem i udsatte boligområder, der føler sig utrygge, hvorimod der i hele landet kun er 14%.
Når forældre er utrygge i deres boligområde, påvirker det deres børn til også at blive utrygge. Derfor har det en stor betydning for børns primære socialisering, da det også påvirker deres opdragelse.
Det hænger også sammen med bilag B2 - det er et interview/geografisk orientering med udvalgte borgere i 2 forskellige ghettoer af Sarah Jeppesen om, hvordan de oplever at bo i boligområdet. - da de udvalgte borgere fortæller, om de føler sig utrygge eller ej.
Skriv et svar