Indledning
Det er til stor diskussion, hvorvidt arbejdsdelingen mellem kønnene har positive eller negative konsekvenser for individet og for samfundet. Af bilag A3 fremgår det tydeligt, at de fire forfattere ikke just er begejstrede over nutidens ligestilling, de mener nemlig, at ligestillingen på arbejdsmarkedet kan blive markant forbedret, og at den arbejdsfordeling der er lige nu, har negative konsekvenser for samfundet og især individet.
Ydermere mener de også, at samfundets er præget af en høj grad af stereotype kønsroller, som er med til at indskrænke muligheder.
De mener, at vi skal væk fra ”fix the woman”- tilgangen, og at vi i Danmark skal have ”fixet” vores samfund for at få et større udbytte af begge køn. Denne tankegang kan understøttes af, at senmodernitetens samfund ikke længere passer ind i det traditionelle samfunds stereotyper.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Et tydeligt eksempel på de negative konsekvenser arbejdsdelingen mellem kønnene har er som der bliver nævnt i bilag A3 ”når stereotyperne ikke passer på den enkelte, men i stedet bliver indskrænkende og begrænsende” Selvom der uden tvivl ses på det senmoderne samfund som en positiv udvikling, da den sociale mobilitet er blevet langt højere, hænger vi stadig fast i visse diskurser fra det traditionelle samfund.
Det er diskurser som ”drenge og pigeting”, som stadig plager samfundet og, som påvirker børn i en allerede ung alder.
Det er med til at skabe en form for strukturel tvang som kvinderne kan føle sig underlagt af. Samfundet har en tendens til at ville inddele drenge og piger i hver deres kategori. Men selvom samfundet har en stor del af skylden for denne inddeling, ses det også, at kvinderne alligevel påtager sig deres kønsrolle og er overrepræsenteret inden for ”omsorgsfagene”.
Skriv et svar