Indledning
Normer og traditioner har gennem århundreder lagt grundlaget for de kønsroller vi i dag oplever i det senmoderne samfund.
Individet er blevet socialiseret til at påtage sig de såkaldte ’kønsroller’. Det store spørgsmål går på om kønsroller spiller en afgørende rolle i dagens samfund?
Og om hvordan diskurser påvirker opfattelsen af kønnet? I denne opgave redegøres først de forskellige teorier om kønsroller, med særlig fokus på Beauvoirs og Butlers.
Herunder er der foretaget en analyse af Emma Watsons tale; ”Gender equality is your issue too” med fokus på kønsroller og med inddragelse af kønsteorierne.
På bagrund af analysen vurderes i hvilken grad, Watsons beskrivelse af ulighed mellem kønnene er relevant i en dansk kontekst, hvor der undersøges kønnets betydning på arbejdsmarkedet og socialisering af individer.
Indholdsfortegnelse
Indledning 3
Teorier om køn gennem tiden 4
Analyse af Emma Watsons tale; ”Gender equality is your issue too.” 6
Vurdering: 9
Konklusion: 10
Litteraturlisten 11
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Historiske kønsteorier har igennem tiden haft meget fokus på, hvordan mænd er kvinder overlegne.
Men køn er ikke de eneste faktorer, som spiller en rolle for individer. Etnicitet og social bagrund betyder også noget.
Mænd eller kvinder er ikke kun køn, de er meget andet. Køn er kun en faktor ud af en række andre, som har betydning for ens egen og andres opfattelse af én, samt ens muligheder i samfundet.
Disse pointer går under navnet intersektionel perspektiv som er sammensat af teoretikere som bl.a. Kimberlee Crenshaw og Patricia Hills Collins.
Kategorierne som klasse, køn, etnicitet og race skaber sammen former for social ulighed. Hvordan faktorerne spiller sammen, kalder Patricia Hills Collins en matrix of domination.
Sociologen Henning Beck mener modsat Judith Butler, at støbeformen der regulerer individer pga. sociale kønsnormer, er opløst og normerne ikke længere styrer.
Igennem sin bog ”kvinder og mænd” fra 2005, argumenter han for at det biologiske køn er tilbage, fordi kønsnormerne er næsten forsvundet og kvinder kan i dagens senmoderne samfundet, indtage de samme positioner som mænd.
Individer har derfor en tendens til at fremvise efter sit biologiske køn, men efter eget valg. Beck mener nemlig at ”kønnet er prisgivet, men man forvalter det selv” man vælger selv hvordan det udtrykkes.
Teorien har dog svært ved at forklar samfundsmæssige uligheder mellem mænd og kvinder. Hvis f.eks. løngabet mellem mænd og kvinder, skal forstås som frie valg
kan den eneste forklaring kun være af biologiske forskelle mellem mænd og kvinder. Det mindre om biologiske determinisme, som kønssociologer ellers prøver at bekæmpe.
---
I talen bruger hun også flere retoriske virkemidler til at øge effekten af hendes tale og argumentation. Bl.a. bruger hun anafor til at beskrive en række rettigheder som kvinder burde have:
”I think it is right that I should be able to make decisions about my own body. I think it is right that women be involved on my behalf in the policies and decision-making of my country. I think it is right that socially I am afforded the same respect as men.”
Gentagelserne af ” I think its right that” forstærker budskabet og gør det nemet at huske. Det undertegner også hvordan uligheder mellem mænd og kvinder er et virkelige problem, som bliver støttet af disse hverdagseksempler.
Hun burger også retoriske spørgsmål igennem talen, med formålet at få modtagerne til at reflektere over hendes argumenter og at inspirere til støtte op kampagnen.
For eksempel når hun spørger til sidst i talen: ”And to ask yourself if not me, who? If not now, when?” hvilket er ment til at påvirke modtagerne til at bidrage til ligestilling. Citatet er også blevet et slogan for hendes tale.
Et andet eksempel, er hvor hun kritiser dem som ikke forstår at ligestilling kun kan opnås, hvis både mænd og kvinder deltager:
” “How can we affect change in the world when only half of it-is invited or feel welcome to participate in the conversation?”
Hun kritiser bl.a. at der kun var 30 procent af publikummet var mænd ved Hilary Clinton berømte tale om kvinders rettigheder i Beijing.
For at opnå hendes mål, om at overbevise individer til at støtte kampagnen bruger hun de tre appelformer, logos, patos og etos. Logos bruges flere gange i talen ved statistiske beviser:
“in fact in the UK suicide is the biggest killer of men between 20-49 years of age.” Effekten af at bruge logos gør hendes argumenter og forklaringer mere logiske, da de er støttet af fakta og dermed gør det hende troværdige.
Skriv et svar