Problemformulering
Hvad er årsagerne til at mænd generelt tjener mere end kvinder?
1. Redegør for hvordan forholdene er for kvinder i den horisontale arbejdsdeling/vertikale arbejdsdeling modsat til mænd.
2. Undersøg data og statistik om arbejdsdeling og løn i forhold til køn og ligestilling, med inddragelse af eget spørgeskema med minimum 100 svar.
3. Diskuter løsninger på lønforskellen og den der ulighed mellem kvinder og mænd.
Indledning
Danmark ses oftest som et meget demokratisk land med lige muligheder for alle i befolkningen.
Men når der kommer til løngabet mellem mænd og kvinder ligger Danmark på en 18 plads i forhold til lønforskellen mellem mænd og kvinder i EU-landene1.
Årsagende til dette vil jeg prøve at besvare i følgende opgave, samt komme med eksempler på løsninger fra lande som Island og Rwanda.
Jeg vil redegøre for, hvilken betydning den henholdsvise vertikale- og horisontale arbejdsdeling har på løngabet mellem mænd og kvinder, og prøve at forklare den tydelige arbejdsfordeling.
Jeg vil analysere fordeling af mænd og kvinder i den private- og den offentlige sektor på baggrund af statistikker fra Danmarks Statistik og vores egen stikprøve der er lavet via en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse.
I analysen vil jeg komme nærmere ind på hvorfor kvinder sørger mod den offentlige sektor, når det økonomisk set er irrationel at gå den vej. I analysen vil jeg også lave en binomial hypotesetest for at finde den statistiske usikkerhed.
Indholdsfortegnelse
Indledning 3
Problemformulering 3
Metode 4
Redegørelse 5
Arbejdsmarkeds fordeling 5
Vertikal arbejdsdeling 5
Horisontale arbejdsdeling 6
Analyse 7
Fordelingen af mænd og kvinde i det offentlige og det private 7
Binomial hypotesetestning 7
Kvinder i det offentlige 8
Diskussion 10
Islands løsning 10
Rwandas løsning 11
Konklusion 11
Litteraturliste 12
Bilag 13
Bilag 1 13
Bilag 2 14
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Redegørelse
Årsagerne til løngabet mellem mænd og kvinder kommer af flere forbundne faktorer der på kryds og tværs påvirker synet på køn i et økonomisk- og samfundsmæssigt perspektiv.
For blot 60 år siden var der stadigt et stærkt traditionelt kønsrollemønster, hvor idealet var at manden skulle forsørge familien gennem et lønnede job og kvinden skulle udføre det ubetalte arbejde i hjemmet.
Selvom dette har ændret sig meget de seneste årtier, kan vi stadig i dag se en lønforskel mellem mænd og kvinder, og en unuanceret arbejdsmarkedsfordeling.2
Arbejdsmarkeds fordeling
Lønforskellen i efterkrigstiden skyldes dengang flere faktorer som generelt lavere uddannelsesniveau hos kvinder
for få kvinder i arbejdsstyrken, gruppering i traditionelle kvindeerhverv og at det var helt lovligt at give kvinder mindre i løn samt en række kultur normer om køn og egenskaber.
Man forstod at nogle kvinder blev nødt til at tjene lidt, men karrieren var stadig forbeholdt mændene. 3
Dette blev dog ændret i den anden bølge af feminismen i 1970’erne. Her blev der sat fokus på identitetspolitik. Især hvordan de uformelle normer begrænser kvinders muligheder og kvinders underordnede samfundsmæssige stilling.
Selvom topposter og et karriereliv formelt set var blevet tilgængeligt for kvinder, gik det for langsomt med at få kvinder til at indtage dem.
Bevægelsen mente at kønsuligheden tilsyneladende stadigt blev opretholdt uformelt selvom at kvinder formelt havde fået ligestilling. 4
Vertikal arbejdsdeling
Man bruger i dag begrebet glasloft til at beskrive denne usynlige men alligevel ubrydelige barrierer der forhindrer kvinder i at bevæger sig i erhvervslivets arbejdshierarki.
Der er flere grunde til hvorfor det er svært at ændre den vertikale arbejdsdeling. Blandt andet mener nogle forskere at lederjobs ikke er helt kønsneutrale.
Som leder er der nogle traditionelle maskuline forventninger forbundet til sig, såsom at ikke at have for mange huslige pligter så der kan arbejdes mere.
Også billede på hvad gode lederegenskaber er, er præget af en tydelig maskulin kønssymbolik.5
Horisontale arbejdsdeling
I Danmark er der en tydelig opdeling af køn på arbejdsmarkedet, faktisk arbejder halvdelen af danskerne i et fag hvor ét bestemte køn dominerer med ca. 80%.6
Det er derfor meget tydeligt hvad der anses for at være mande- og kvindejobs. Hvad der anses for at være kvindejobs, er ofte de erhverv hvor omsorg er omdrejningspunktet, altså sygeplejerske, skolelærer, hjemmehjælper osv.
Disse erhverv er også en stor del af den offentlige sektor, hvor kvinder er den dominerende arbejdskraft. Mænd udgør derfor også en større del af den private sektor hvor lønnen også er højre.7
Skriv et svar