Indledning
I tiden med romantikken diskuterede folk, hvad meningen med livet og den ægte virkelighed var. Romantikere forsøgte at finde en mere ærlig måde at forstå verden på ved at se ud over det, man kunne forklare rationelt, og de stolede ikke kun på det, de kunne se med sine øjne.
Romantikken opstod som en reaktion på en ide kaldet rationalisme, hvor man sagde, at virkeligheden kun var det, man kunne se og bevise med videnskab, og det man kunne forstå ved hjælp af fornuften. I romantikken havde de en helt anden måde at se virkeligheden på.
Romantikkens syn på virkeligheden har H.C. Andersen forsøgt at vise gennem sit eventyr Klokken, hvor han viser at om man enten er rig eller fattig, kan man stadig godt opnå den lykke man ønsker. Klokken blev første gang blev udgivet i 1845.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Eventyrets centrale personer er gruppen af konfirmander. De går sammen ud i skoven for at lede efter klokken, men mange kommer ikke med.
Den ene skulle hjem og prøve sin balkjole, for den kjole og det bal, var grunden til at hun blev konfirmeret denne dag, for ellers kunne hun ikke blive konfirmeret – det viser hun går mere op i det ydre, end det åndelige og naturen.
Den anden sagde han aldrig gik nogen steder uden sine forældre, han havde altid været et artigt barn, og det ville han gerne forblive. To af dem gik altså ikke med ud i skoven fra starten.
To af de mindste blev trætte og så vendte de hjem til byen. To småpiger satte sig og bandt kranse, de kom heller ikke med. Nogle nåede piletræerne hvor konditoren boede og sagde: "se så, nu er vi herude; Klokken er jo egentlig ikke til, den er bare sådan noget, man bilder sig ind!" de gik nu heller ikke længere.
Når vi kigger på kongesønnen, kan man konkludere, at han udviser styrke og mod, da han er en af de to, som fortsætter kampen for at finde klokken, selvom det er en kamp igennem skoven.
”Så lod de ham gå alene, og altsom han gik blev hans Bryst mere og mere opfyldt af Skov-Ensomheden…” Selvom han er velhavende, fremstår han stadig som en høflig venlig dreng, idet han ikke nedvurdere den fattige dreng.
Da han møder drengen i buskadset, foreslår han endda, at de kunne have fulgtes sammen.
Skriv et svar