Indledning
Mange mennesker går og kæmper med en masse personlige problemer, uden at tale med nogen om dem. I nogle tilfælde æder disse problemer personen op indefra, hvis den pågældende ikke søger hjælp eller kommunikerer i tide.
Det kan resultere i misbrug af forskellige rusmidler eller personlighedsskred. Katrine Marie Guldagers novelle, ”Kom Nu!
Det er jo os der er de lækre her”, fra 2009, omhandler en person der ikke får bearbejdet sine personlige problemer ordentligt.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Citatet viser en dialog mellem hovedpersonen, Bjørn, og hans ven, Alex. Citatet understreger novellens jeg-fortæller, da det ses at Bjørn er fortælleren, og han bruger pronominet ”jeg” om sig selv.
Desuden viser dette citat også at novellen er fortalt med bagudsyn, da dialogen mellem Alex og Bjørn er sket før. Det kan jeg se da jeg-fortælleren fortæller i datid.
At fortællertypen er en jeg-fortæller, gør at historien bliver mindre troværdig. Det der sker i novellen er fortalt fra én mands perspektiv, og han kan derfor have undladt at fortælle alt der er sket da han vil fremstå bedre end han er.
Jeg-fortælleren gør også novellen mere utroværdig, da fortælleren kan have glemt episoder af historien han fortæller.
Novellen formår at have den tredelte opbygning med begyndelse, hvor der er brug af in medias res, midte, hvor der opstår konflikter for vores karakterer i historien, og slutning.
Slutningen er en åben slutning, hvilket betyder at læseren ikke får en fuldkommen ende på historien, men selv skal tænke over hvordan historien slutter. Det ses i det sidste citat af novellen: ”Jeg kunne have sagt til pigen
Skriv et svar