Er det nu jer to der har lavet ballede igen | Analyse

Indledning
“Er det nu jer to der har lavet ballede igen?“ sygeplejersken kom til syne i døren, og tog sine lavendel farvet hænder op. Vi fniste, og pegede på hinanden.

”Undskyld Anette,” jeg kunne ikke lade vær med at grine. ”Endnu en grund til jeg glæder mig til, du bliver rask Lærke“ sagde hun med en lav stemme, et skævt smil og lavede en blød vending ud af døren.
*
Lærke og Anna, lyder ret godt sammen. Heldigvis, når nu vi skal være bedste veninder hele livet igennem.

ra start til slut. Anna er min bedste veninde, og vi har kendt hinanden, siden vi var helt små. Det hele startet på gyngerne i børnehaven, hvor vi blev bedste veninder. Den bedste dag i mit liv. Alle burde have en veninde som Anna.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
”Tror du hun blev sur over endnu et drilleri?“ Anna løftede øjenbrynene, og så en smule bekymret ud. ”Nej da, Anette bliver aldrig sur… Så du ikke hendes skæve smil?”

”Jamen det kan da godt være, hun ikke synes, det var så sjovt, at vi havde puttet lilla maling i håndsæben” sagde Anna, og løftede øjenbrynene lidt højere op i panden.

”Ej rolig Anna, det var altså vildt sjovt!” ”Ja okay, det var lidt komisk.” I det samme kom min mor kom løbende ind af døren, eller så meget hun nu kunne løbe i sine høje stiletter på.

”Hej skat, hvordan gik kemoen?” hun gav mig en hurtigt kys i panden. ”Det gik vel fint” sagde jeg. ”Årrr hvor godt at høre! Hej Anna” hun gav Anna et kys i panden og smilede.

”Nå, skal vi så smutte hjem af?” hun løftede min taske op, og var nærmest halvt ude af døren, inden vi fik svaret. ”Ja, hvis vi overhovedet har en valgmulighed” hviskede jeg ind Anna´s øre.

Anna begyndte at fnise, og rakte armen frem. Jeg tog fat i Anna´s arm, og vi gik marcherende ud af døren, som et par tinsoldater arm i arm.

Vi kom ind af døren, og min far sad i sofaen. ”Hej far” sagde jeg med en glad stemme. ”Hej tøser” sagde han, og smilede.

”Lærke, jeg har forresten et brev til dig fra hospitalet” sagde han, og rakte det frem mod mig. Jeg begyndte at smile ”Omhandler det min skolestart?” ”Ja, det regner jeg med” sagde han.

Anna kiggede på mig, og begyndte at smile. ”Ej jeg er nervøs Anna! Tænk nu hvis der står, at jeg ikke må komme i skole, så går jeg glip af første skoledag.”