Indledning
Katastrofer såsom krig, global opvarmning, naturkatastrofer, sygdomme osv. er mange, og de fore-kommer ethvert øjeblik, hvor og når som helst og rammer, hvilken som helst person.
Katastroferne er frygtindgydende i og med, at de kan ødelægge os som mennesker; de kan så og sige destruere vores ydre karaktertræk, men også vores indre, hvorved livet automatisk karakteriseres som både overfla-disk og ligegyldigt.
Denne opløsning af mennesket er ét af hovedområderne, der folder sig ud i digtet ”Det er forvirrende tider, jeg skal fortælle jer om”.
Digtet ”Det er forvirrende tider, jeg skal fortælle jer om” er skrevet af digter og forfatter Theis Ørntoft, og skildrer hverdagen i nutidens samfund og destruktionerne, som opleves derigennem.
Digtet er skrevet i to tusind og fjorten, og afspejler sin tid, hvor vi lever i et aldeles risikosamfund og menne-skets selvskabte problemer.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
I digtet er sproget ekspressivt, og der gøres brug af stærke billeddannelser samt et provokerende og groft valg af ord. I teksten kan man for eksempel se, et eksempel, på et provokerende ordvalg: ”… hvad fanden er det for noget” (vers 15).
Det der i høj grad karakteriserer dette citat er den måde medi-erne anskuer samfundet for. Digterjegets frembrusende utilfredshed med dette parti i samfundet itale-sættes eksplosivt ved blandt andet at bande.
I digtet er vendingen formuleret som et spørgsmål, men der er ikke angivet et spørgsmålstegn.
Det kan derfor tydes, at vendingen er en iagttagelse af digterje-gets mishag, heriblandt samfundet.
Havde vendingen derimod været spørgende, ville det synes mindre hæsblæsende. Brugen af stærke billeddannelser kan blandt andet ses i følgende to eksempler: ”… med kviksølv i lungerne” (vers 9) samt ”… fylde min mund med petroleum” (vers 22).
I disse to vers gives der et billede af, hvordan forureningen af modernatur, hvor henholdsvis olie brændes af og kviksølv udle-des, rammer menneskers kroppe.
Derudover vækker de stærke billeder afsky idet indtagelse af kvik-sølv og petroleum defineres som aldeles usund og livstruende.
Dermed giver digterjeget udtryk for sin store utilfredshed af samfundets forurening af den grønne natur.
Derudover kan verset ”… at fylde min mund med petroleum” (vers 22) være en metafor for, at digterjeget har fået nok af at acceptere eller såkaldt ”spise samfundets mange budskaber”, dermed ment, at digterjeget ikke længere har tiltro til den måde samfundet betror sig på.
Skriv et svar