Indholdsfortegnelse
1. Afbild
2. Analyser
3. Forklar
4. Forklar
5. Diskuter

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Det ses på graferne (fra spørgsmål 1) at graferne følges meget præcist ad, der er dog den forskel på de to grafer at der er omkring 5000 flere kvinder end mænd som diagnosticeres med klamydia.

Desuden ses det at der er et stigende antal nye tilfælde af klamydia hos både mænd og kvinder.

Det ses dog at langt flere kvinder bliver diagnosticeret med klamydia end mænd, dette virker umiddelbart sandsynligt idet 50% af smittede mænd har symptomer mens kun 25% kvinder har symptomer, derfor kan mange flere kvinder gå rundt med klamydia uden at være klar over det, det kan derfor være en forklaring på at der er mange flere kvinder som bliver diagnosticeret med klamydia.

Forskellen på antallet af diagnosticerede kvinder og mænd kan også skyldes at kvinder går oftere til lægen end mænd, samt at de er mere opmærksomme på kønssygdomme da de kan have den konsekvens at man bliver steril (særligt klamydia kan gøre mennesker sterile).

Den generelle stigning i antallet af diagnosticeringer kan skyldes at folk generelt bliver bedre til at gå til længen, samt der er kommet mere fokus på kønssygdomme hvilket gør folk mere opmærksomme, og samtidig opfordrer flere til at reagere hvis de oplever symptomer på klamydia.

Ideen om at starte avlsprogrammer vil være en god ide i forhold til at øge bestandene af dolkhaler idet avlsprogrammer både sørger for en forøgelse i antallet af dolkhaler samt at man undgår en mulig indavl der kunne forekomme i naturen på grund af den lave bestand af dolkhaler, idet man parer de individer som minder mest om hinanden, og på den måde er man også med til at øge den genetiske variation idet der må være en genetisk forskel på de individer som så vil blive sat sammen.

Parring af individer fra nærtbeslægtede arter vil også have en effekt idet man også her vil bidrage til en forøgelse af genetisk variation, da der er tale om forskellige arter.

Her skal man dog grundigt overveje hvilke arter der krydses for at undgå for står genetisk variation. Det samme gælder for mutationer vha. stråling og vira.

Her skal man være meget opmærksom på hvor mange variationer som vil dannes og på den måde stoppe på et passende tidspunkt.

Desuden skal man grundigt overveje hvilke vira man vil introducere til dolkhalen idet den ikke må være patogen (sygdomsfremkaldende) så man ikke risikerer at slå individerne, fra en allerede lav bestand, ihjel.

Indsætning af nye genetiske egenskaber vha. genteknologi kunne også være behjælpelige idet man derfor meget præcist vil kunne kontrollere hvilke mutationer som her dannes, samt der vil være god kontrol i forhold til den DNA-sekvens der vil blive dannet.

Man har et godt udgangspunkt i det man kan bruge de arter man allerede kender til, og ud fra dem kan danne nye genetiske egenskaber.

Det er for alle tiltag/forslag usikkert hvor godt dolkhaler med nye genetiske variationer vil kunne klare sig hvis de bliver sat ud i naturen, idet der under kontrollerede forhold er andre levevilkår end ude i naturen.