Jeg har aldrig ejet en smartphone | Analyse | Katja Bitsch

Indledning
Teksten ”Jeg har aldrig ejet en smartphone” er skrevet af Katja Bitsch, en 30-årig kvinde, og udgivet af informationen.dk.

Skribenten har skrevet klummen på grundlag af hendes frustrationer over, hvordan smartphonens funktioner i dagens moderne samfund formår at stjæle nærværen.

Der bliver gennem kronikken augmenteret for, hvorfor skribenten har valgt ikke at anvende en smartphone i sin hverdag, men i stedet anvende en gammel Nokia.

En Nokia som kun giver adgang til de højest nødvendige kommunikationsmuligheder og har mangel på en lang række funktionelle funktioner i dagens moderne samfund.

Hvordan formår Katja Bitch at opbygge en augmentation omkring denne påstand for den unge målgruppe, og hvordan formår hun at give teksten et dialogiske/diskuterende præg og hvilken indflydelse har det på modtageren?

Uddrag
Her anvender hun sine egene erfaringer til at skabe et grundlag at bygge belægget på. Hun centrerer afsnittet om den tiltrængte ”tilstedeværelse” og forsøger dermed at overbevise modtageren om sit standpunkt ved at appellere til modtagerens følelser.

Skribenten gør det i dette tilfælde ved at vække den forhåbentlige længsel efter ro, en pause fra hverdagens konstante stimuli samt nærvær.

Denne patos anvendes desuden i selv samme afsnit som gendrivelse. I afsnit 14, 15 og 16 appellere skribenten til den kendte tilstedeværelse af irriterende lyde i offentlig transport.

”Og det har heller ikke været udelukkende behageligt at dele kupé med det skrigende kolikbarn, pensionistgruppen [……] højlydte teenagere” . Hvis man ser overordnet på afsnittet, kan man dog også argumentere for, at hun anvender etos.

Hun opnår en vis troværdighed ved at demonstrere, at du ved noget om emnet. Ved at fortælle en selvoplevet historie vises at skribenten har en forståelse modtageren, hvilket skaber denne troværdighed.

I selv samme afsnit (”Alene i kupeen”) udnytter hun kunsten i at se nogle svagheder i hendes egen argumentation, selv gribe fat i dem og så dernæst modargumenterne.

Dette afsnit er centralt i den overordnede augmentation da skribenten nærmest opbygger en belæg-gendrivelse-belæg burger.

På denne måde forklares hendes påstand ved at sætte både afsenderens og modstanderens eventuelle modbelæg i perspektiv.

Burgeren er som tidligere beskrevet en anekdote, hvilket får augmentet til at virke stærkere. Læseren bliver sat i øjenhøjde med afsenderen, da oplevelsen er relaterbar for størstedelen af befolkningen.

Den røde tråd skabes desuden gennem sproget. Skribenten bevarer gennem hele kronikken sin humoristiske tone.

Hun anvender for eksempel ord som hippiesnak, klichéfyldt konfirmationssamtale og daredevil, hvilket giver et humoristisk sprogligt billede.

Når ordene sættes i sammenhæng med teksten, skabes desuden en form for selvironi. ”Det kan lyde som noget værre hippisnak.

Men smartphonen er i min optik…” Her anvender hun igen sproget til at styrke troværdigheden hos læseren. Hun er et helt almindeligt menneske, som har sine fordomme og kender til samfundets stereotyper.

Hendes humoristiske sans fanger læserens opmærksomhed gang på gang og er med til at danne den røde tråd.

Hun bruger desuden ordsproget; ”tabe underkæben” i første del af kronikken og samler derefter op på samme ordsprog:

”Når folk for skrabet underkæben op”. Hun får altså opsamlet på den reelle pointe med en indirekte forbindelse og minder indirekte læseren om hendes påstand.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned Få adgang nu