Problemformulering
”Lav en kort redegørelse for forløbet op til, under og efter Irak-krigen (2003). Foretag derefter en danskfaglig analyse af Anders Fogh Rasmussens tale fra d. 18. marts 2003 og pressemøde d. 21. marts 2003, med fokus på Anders Fogh Rasmussens brug af historien.
Vurder om talen er vellykket og hvorvidt de mål, Anders Fogh Rasmussen opstillede i marts 2003, blev opnået.”
Jeg vil under udarbejdelsen af opgaven holde fokus på om de mål som Anders Fogh Rasmussen opstillede i forbindelse med Irak-krigen, i marts 2003, er blevet opnået. Til at starte med, vil jeg lav en kort redegørelse for forløbet op til, under og efter Irakkrigen.
Derefter vil jeg foretage en danskfaglig analyse af de to taler som Anders Fogh Rasmussen holdt i forbindelse med Irakkrigen, med fokus på hans brug af historien – talen d. 18. marts 2003 og pressemødet d. 21. marts 2003.
Afslutningsvis vil jeg vurdere hvorvidt de to taler havde den ønskede effekt på modtageren, og om hvorvidt regeringens mål med deltagelsen i Irakkrigen blev opnået.
Indledning
Den 20. marts 2003 invaderede USA Irak. I dette deltog landende Storbritannien, Polen og Australien.
Dagen efter blev en dansk deltagelse i krigen besluttet af et lille flertal i Folketinget, fra regeringspartierne Venstre, Konservative og Dansk folkeparti. Danmarks deltagelse i denne krig rejste stor splittelse og debat i den danske befolkning.
Deltagelsen kan i dag stadig give anledning til debat, og derfor har jeg valgt at min dansk-historieopgave skal handle om Irakkrigen.
Indholdsfortegnelse
Indledning 2
Motivation: 2
Undringsspørgsmål: 2
Metode afsnit 3
Redegørelse 4
Analyse 6
Retorisk analyse af Anders Fogh Rasmussens tale fra d. 18. marts 2003, med fokus på brugen af historien: 6
Retorisk analyse af Anders Fogh Rasmussens pressemøde d. 21. marts 2003, med fokus på brugen af historien: 9
Vurdering 11
Konklusion 12
Litteraturliste 13
Bilag 14
Anders Foghs tale vedrørende Irak, 18. marts 2003 – Bilag 1 14
Pressemøde vedrørende Irak, 21. marts 2003 – Bilag 2 16
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Retorisk analyse af Anders Fogh Rasmussens tale fra d. 18. marts 2003, med fokus på brugen af historien:
Den 18. marts 2003 holdt den daværende statsminister, Anders Fogh Ramussen, en tale vedrørende Iraks daværende situation.
Anders Fogh Rasmussen i sit embede som den daværende statsminister, optræder som en troværdig person, da han repræsenterer det danske land og de danske værdier, og derfor er talen en troværdig tale.
Denne troværdighed kommer af at han som statsminister naturligvis må varetage de bedste interesser for Danmark.
Dette falder under appelformen etos, her har afsenderen til formål at appellere til modtagerens tillid, ved at fremstå troværdig overfor sit publikum og ved at skabe en klar kontakt til sit publikum.
Dermed fortæller Anders Fogh Rasmussen ikke konstruerede forhistorier, derimod fortæller han om troværdige kilder og konstruerede fakta, som får ham til at fremstå troværdig.
Et eksempel kunne være ”Regeringen har tidligere i eftermiddag rådført sig med Det Udenrigspolitiske Nævn om sagen. Både udenrigsministeren og jeg vil her i eftermiddag fremsætte et beslutningsforslag i Folketinget”
I dette citat er det klart, at Fogh ønsker at fremsætte nogle beslutningsforslag og tage ansvar for sin rolle som statsminister.
På den måde er Fogh i stand til at fremstå som en førende og beslutningsfuld statsminister, og er derfor også i stand til at appellere til publikums tillid.
I denne tale henvender statsministeren sig til den danske befolkning, da beslutningen om den danske deltagelse i Irakkrigen, er vedtaget på baggrund af det lille flertal de daværende regeringspartier dannede i Folketinget, som også repræsentere det danske land, og borgere.
Så det overordnede emne handler om den danske deltagelse i Irakkrigen, samt de beslutninger regeringen har taget, ”Regeringen har efter grundige overvejelser besluttet at støtte en mulig amerikansk ledet operation til afvæbning af Saddam Hussein og gøre det med et militært bidrag.
”19 Situationen i talen er den danske deltagelse i Irakkrigen og dens støtte til den amerikanske hær, til at invadere Irak og indsætte nye demokratiske regeringer.
I talen anvender Anders Fogh Rasmussen nogle historiske begivenheder, hvor han for eksempel nævner, at FN tidligere har krævet at Irak skal destruere deres masseødelæggelsesvåben indenfor 12 år, men hvor Saddam.
Hussein forkastet FN’s ord ”FN har i 12 år krævet, at Irak skal destruere sine masseødelæggelses- våben. I november sidste år gav FN’s Sikkerhedsråd Irak en sidste chance.
Men forgæves. Saddam Hussein har fortsat med at lade hånt om det internationale samfund.”20 Herudover benyttes også en anden historisk reference, når Fogh Rasmussen nævner den tidligere danske regering i 1998, hvor de selv var parate til at drage militære konsekvenser af Saddam Husseins regime, da de selv dannede regering ”De to partier har tidligere været parate til at drage militære konsekvenser af Saddam Husseins rædselsregime.
Sådan var situationen i 1998, da de to partier havde regeringsmagten.”21 Og igen om deres beslutningsforslag i 1998 ”Som bekendt fremlagde den tidligere regering et beslutningsforslag på grundlag af disse tidligere resolutioner i 1998.”
22 Det oplagt at tilknytte appelformen logos til disse citater, da han i sine citater anvender pålidelige historiske fakta, for at appellere til modtagerens fornuft. Herudover anvendes der også logos i andre sammenhæng.
Fogh benytter nemlig logikken til at vække modtagerens tanker ved, at sige at denne situation er noget man bør tage stilling til, selvom det er en ubehagelige beslutning ”At deltage i en krig er en meget alvorlig situation.
Jeg forstår til fulde den usikkerhed, nervøsitet og angst mange mennesker føler ved udsigten til en krig. Og til de følger en krig kan have. Men som jeg tidligere har sagt. I kampen mellem demokrati og diktatur er man nødt til at tage stilling. Hvor ubehagelig den end er.”
23 Her prøver han at åbne op for modtagerens tanker og fortælle at den beslutning som regering vælger at tage, er noget man logisk burde gøre for at bekæmpe diktatur, og at det er nødvendigt med en krig mod diktatur.
Skriv et svar