Problemformulering
Jeg vil redegøre for væsentlige punkter i USA’s udenrigspolitik fra 1990 til 2003. Med inddragelse og analyse af George Bushs tale https://www.b.dk/verden/dokumentation-bushs-tale-extenso

der efterfølges af krigens begyndelse, vil jeg analysere årsagerne til, at USA gik i krig i Irak i 2003. Til sidst vil jeg redegøre for, hvorfor Danmark også deltog.

Indholdsfortegnelse
Indledning 3
Problemformulering 3
Uddybning 3
Redegørelse for Væsentlige Punkter I Usa’s Udenrigspolitik Fra 1990 – 2003. 4
Invaderingen Af Kuwait Og Den Persiske Golfkrig 4
Terrorangrebet På World Trade Center 11. September 6
Krigen I Afghanistan 6
Delkonklusion 7
Analyse Af Årsagerne Til, at Usa Gik I Krig Med Irak I 2003. Inddragelse Og Analyse Af George Bush’ Tale Fra 2003. 7
Delkonklusion 10
Redegørelse for Grundene Til, at Danmark Også Deltog I Krigen I Irak. 11
Delkonklusion 11
Konklusion 12
Litteraturliste 13
Bilag 14
Kildekritisk Analyse Af George Bushs Tale 14

Uddrag
Den anden august 1990, invaderede Irak sin nabo, Kuwait. Kuwaits forsvar blev hurtigt nedbrudt og i løbet af få timer var hovedstaden Kuwait overtaget. Regeringsledere flygtede blandt andre til Saudi Arabien.

Irak stod nu med kontrollen over 20% af verdenens oliereserver, samt. et stort stykke af kystlinjen til den Persiske Golf. FN's sikkerhedsråd fordømte enstemmigt invasionen, og krævede øjeblikkelig tilbagetrækning af Iraks tropper fra Kuwait.

Den sjette august pålagde FN et verdensomspændende forbud mod handel med Irak. En uge efter invasionen, den niende august, startede ’Operation Dessert Shield’ som var Amerikansk beskyttelse af Saudi Arabien.

Amerikanske tropper skyndte sig til den Persiske Golf for at beskytte Saudi Arabien. Den irakiske diktator Saddam Hussein oprustede i mellemtiden sin besættelsesherre i Kuwait til omkring 300.000 tropper.

Den 29. november vedtog FN’s Sikkerhedsråd en beslutning om tilladelse til anvendelse af magt imod Irak, hvis ikke de trak sig ud af Kuwait inden d. 15. januar 1991. Hussein nægtede at trække sine styrker tilbage.

Det resulterede i at omkring 700.000 allierede styrker (primært amerikanske), rykkede ned til den Persiske Golf for at håndhæve fristen. Den 16. januar startede den amerikansk-ledet militære koalition for befrielsen af Kuwait.

28. februar var Kuwait blevet befriet, 10.000 irakiske fanger var taget og resten af den tilbageværende hær var flygtet tilbage til Irak.
Samme dag erklærede den amerikanske præsident George Bush våbenhvile.

De allierede styrker stoppede dog ved grænsen af Irak, i stedet for at invadere og tilfangetage diktatoren Saddam Hussein. Dette medførte, at han fortsat regerede landet i de følgende 12 år.

Irakiske militære styrker antændte Kuwaitiske oliebrønde inden de trak sig ud af landet. Dette skete under ordre fra Saddam Hussein.

Det estimeres at omkring 605 til 732 oliebrønde blev antændt. Brandstiftelsen af oliebrøndene har slemt påvirket Kuwaits olieproduktion.

Den 3. april vedtog FN's Sikkerhedsråd ’Resolution 687’, der angav betingelser for en formel løsning på konflikten.

I løbet af det næste årti overtrådte Saddam Hussein mange af betingelserne i fredsaftalen, hvilket medførte yderligere allierede luftangreb og fortsatte FN-sanktioner.

FN-resolutionen var dog en hidtil uset succes. ’Et sådant FN-samarbejde havde blot få år forinden været utænkeligt.

Tidligere havde de stridende stormagter ofte benyttet deres vetoret i FN’s Sikkerhedsråd til at blokere for anvendelsen af militærmagt i FN-regi. Interventionen i Irak var første gang i FN’s historie, at verdenssamfundet agerede som samlet enhed.’

I Golfkrigen blev 148 amerikanske soldater dræbt og 457 sårede. De andre allierede nationer led tilsammen 100 dødsfald under ’Operation Desert Storm.’

Der er ingen officielle tal for antallet af irakiske dødsfald, men det antages, at mindst 25.000 soldater blev dræbt, og mere end 75.000 blev såret, hvilket gør det til en af de mest ensidige militære konflikter i historien.