Indledning
”Vi har ytringsfrihed. Også frihed til at sige noget vås. Og der skal være frihed til forskellighed. Vi hverken skal eller vil blande os i, hvordan mennesker går klædt, hvad de spiser, eller hvad de tror på.

Danskhed er andet og mere end frikadeller og brun sovs.” (Rasmussen, Regeringen, 2003). Dette skriver Anders Fogh Rasmussen i sin nytårstale i 2003.

I talen redegør han også for en mere aktivistisk udenrigspolitik. Spørgsmålet er så bare, om den aktivistiske udenrigspolitik er ved at blive ligeså normalt i Danmark, som frikadeller og brun sovs.

Der er mange grunde til, at man sendte de danske tropper i krig i Afghanistan og Irak, og en af dem er blandt andet pga.

Indholdsfortegnelse
INDLEDNING 1
METODE 2
REDEGØRELSE FOR DANSK AKTIVISTISK UDENRIGSPOLITIK EFTER 1989 2
ANALYSE AF ”DANMARK I AFGHANISTAN” OG ”HVAD SKAL DET NYTTE” 3
VURDERING AF ANALYSEN 6
DISKUSSION AF DE POLITISKE GRUNDE 7
KONKLUSION 8
BIBLIOGRAFI 8

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Igennem hele opgaven har jeg været kildekritisk i mine givne kilder samt brugt kvantitativ- og kvalitativmetode. I opgave 1 benytter jeg mig af diverse kilder, som er litteraturtekster, hvilket er kvalitative data.

I opgave 2 er der flere sammenligninger fra statistikker, hvilket gør det til kvantitative data, dog er der også brugt kvalitative data. Jeg har i opgave 2 også været kildekritisk, for at se om kilderne er troværdige eller ej.

I opgave 3 har jeg, fokuseret på at finde kilder til en vurdering af min analyse, dette er kvalitative kilder, dog har jeg også brugt en film, som understøtter Afghanistan-krigen samt, at jeg kan være kildekritik overfor min ovenstående opgave.

I diskussionen har jeg fokuseret på mine kilder gennem hele opgaven, og kigget på, hvordan de politiske årsager har ændret situationen.