Problemformulering
Hvordan kan USA's udenrigspolitik påvirke andre lande i fremtiden?

Indledning
Det er lykkedes USA at bevare en unipolær verdensorden med USA som en supermagt efter verdenskrigene og med en forstærket position efter den kolde krig.

Andre stater har deltaget i kampen i de seneste år og bragt USA's position som en supermagt i en unipolær international orden i fare.

I de seneste årtier er Kinas økonomi steget enormt, og Kina får stigende indflydelse på politiske områder, samtidig med at deres militære kapacitet øges.

Hvad gør man så? går vi ind i en tid med en ændret verdensorden? Og hvad har forskellen været på Trump og Bidens udenrigspolitik?

Vil USA være i stand til at bibeholde sin unipolaritet, eller vil de på sigt miste den? Disse spørgsmål vil blive diskuteret i denne opgave, med udgangspunkt i en historisk baggrund, for at skabe forståelse for, hvordan USA’s udenrigspolitik er nået til den magtposition som de har i dag og hvordan de påvirker andre lande.

I denne opgave vil der blive set på USA's rolle i verden, hvor vi vil redegøre for teori med forklaringskraft på internationale relationer.

Udover dette vil denne opgave analysere forskellige holdninger til USA's udenrigspolitik, med henblik på at undersøge forskelle på Trump og Bidens udenrigspolitik.

Til sidst vil der blive foretaget en diskussion med henblik på hvordan USA's udenrigspolitik påvirker andre lande.

Indholdsfortegnelse
Problemformulering:
Underspørgmål:
Indledning :
Metodeafsnit:
Redegørelse:
Analyse:
Diskussion:
Konklusion:
Litteraturliste:
- Bilag:
- Bøger:

Uddrag
Der er forskellige holdninger til hvordan USA’s udenrigspolitik er. Da Donald Trump var præsident, gennemførte han en række udenrigspolitiske initiativer, der på et tidspunkt har været kontroversielle og er blevet fortolket som et udtryk for en grundlæggende udenrigspolitisk ændring.

Da USA i 2020 fik ny præsident, Joe Biden, kom der mange artikler ud vedrørende hvordan nu tidligere præsident Donald Trump havde håndteret ledelsen.

I artiklen “Trækker Trump sig for at redde sit eget og firmaets skind?” Bliver der nævnt hvordan Trump i stedet for at gøre USA “great again” har formået at lade Kina komme foran i købekraft og de nu står for størstedelen af verdens økonomi

Brutto Indland Produktet er under Trump kun steget med 0,6 procent per år mod mellem 3 og 5,4 procent per år under hans tre forgængere og statsgælden er steget med 6,5 procent til den græske dimension på 146 procent af BNP.

Kina er kommet foran i verdens økonomi og dette gør at de har større magt og derfor kan USA miste sin hegemoni status som en unipolær verdensmagt og i stedet bevæge sig over imod en bipolær eller multipolar verdensmagt hvor de altså deler magten med andre lande.

Det fremgår i artiklen “Vi får aldrig mere en global supermagt at se” (bilag 1 ) at Trump administrationen har spillet en vigtig rolle i en fragmenteret verdensordens skabelse.

Dette kommer i form af at USA’s rolle som supermagt er aftaget og at Kina på trods af sine økonomiske fremskridt stadig mangler hvad der skal til for at tage USA’s rolle “At se Kina som en kommende stormagt, mener jeg, er helt forkert.

For det første tror jeg ikke, at vi igen får en global supermagt. USA er det ikke længere, og Kina vil aldrig være i stand til at blive det. Ikke særligt mange lande ville være interesseret i at kopiere den kinesiske model.

Nævn mig et eneste land i verden, der ser Kina som dets ægte ven. Kina kan ikke brødføde sin egen befolkning og er verdens største importør af fossile brændstoffer.

Det er ikke opskriften på en supermagt “ Altså er Kinas styreform og deres internationale rolle en af de faktorer der sætter et stop for deres fremskridt som supermagt.

85 procent af en skattelettelse på 7000 milliarder dollar er endt hos virksomheder og personer med indtægter over 500.000 kr. Middelklassen og de dårligst stillede har stået i stampe rent økonomisk.

I artiklen bliver det også nævnt hvordan Trumps aftale med Kina om deres køb af produkter gik i vasken efter Trumps forsøg på at spænde ben for Huawei som endte ud i at Kina kun købte halvt så mange produkter som oprindeligt aftalt.

I artiklen “Rivaliseringen mellem USA og Kina vil fortsætte” Bliver det modsat nævnt hvordan Trumps tilgang til et udviklet forhold til Kina er nemmere for dem at håndtere “Trumps tilgang med at fokusere på at få Kina til at købe mere amerikansk er nemmere at håndtere for Kina, end Bidens tilgang vil være” .

Den politik Trump kørte skabte enormt mange kontroverser, Senatets afgående formand Mitch McConnell sagde som en af rigtig mange endda at angrebet d.6. januar var fremprovokeret af Donald Trump, Han vil måske stemme for impeachment for at hindre Trump i at stille op i 2024.

Biden vil genetablere det traditionelle og internationalt orienterede USA, der ikke skal søge konflikter.

Han vil lægge mest vægt på at hele sårene i USA og at genstarte økonomien ved at skabe mere vækst for alle grupper og for at gøre økonomien mere grøn og digitaliseret .

Hvorimod Trump som tidligere nævnt sørgede for at “85 procent af en skattelettelse på 7000 milliarder dollar er endt hos virksomheder og personer med indtægter over 500.000 kr. Middelklassen og de dårligst stillede har stået i stampe rent økonomisk.”