Opgavebeskrivelse
Redegør for Danmark som krigsførende nation i nyere tid med særlig fokus på dansk deltagelse i Irakkrigen.

Analyser i forlængelse det vedlagte uddrag af Henriette Møllers roman Danskerheld med særlig fokus på hvorledes krigen bliver skildret i romanen - herunder specielt hvad angrebet gør ved jeg-fortælleren og de pårørende hjemme i Danmark.

På baggrund af din redegørelse og analyse skal du vurdere konsekvenserne af den danske indsats i Irak både på militært og politisk plan. Diskuter kort til slut om skønlitteratur kan give et korrekt billede af dansk krigsdeltagelse.

Indledning
Den 20. marts 2003 indledte en midlertidig alliance af lande, som var anført af USA, en invasion af Irak. Irakkrigen betød at det internationale samfund blev delt op i de lande, som var for en krig og de lande, som var imod en krig.

Irakkrigen var en langvarig krig og varede i 8 år, fra d. 20. marts 2003 til d. 18. december 2011.

Danmark valgte at deltager i krigen d. 18. marts 2003 og sendte tropper ind i maj 2003, de begyndte allerede i 2007 at trække soldater tilbage i 2007 og de sidste soldater vendte hjem i 2011.

Der blev dræbt 665.000 civile irakere i løbet af krigen, det svare til 2,5 procent af den iranske befolkning. Omkring 4.500 soldater blev dræbt og over fem millioner irakere blev flygtninge.

Man indgik i 2016 en aftale om at iværksætte en uvildig udredning af det historiske forløb i forbindelse med Danmarks deltagelse i krigene i Kosovo, Afghanistan og Irak.

Udredningen skulle beskrive de politiske beslutninger for Danmarks deltagelse i Irakkrigen og give læring til eftertiden.

Jeg vil i den her opgave redegøre for Irakkrigen, hvor jeg vil gå i dybden med hvorfor Danmark deltog i Irakkrigen og hvad hvilke konsekvenser det har haft for Danmark efterfølgende.

Grunden til jeg har valgt dette emne er at jeg synes det er et spændene emne og jeg gerne ville finde ud af noget mere om Danmark som en krigsførende nation og jeg ville kunne finde ud af hvordan det foregik.

Indholdsfortegnelse
Indledning III
Redegørelse Error! Bookmark not defined.
Analysen V
Vurdering X
Diskussion XII
Konklusion XII
Litteraturliste XIV

Uddrag
“Appetitten vokser mens man spiser” , sådan har en militærekspert formuleret det med henvisning til da Danmark deltog i krig på Balkan i 1990’erne. Balkan gav mere selvtillid og mod på en mere aktivistisk udenrigspolitik.

I perioden 1991 til 2011 skete der store skift i Danmarks rolle i verdenen, både når det kommer til hvad vi gjorde, men også hvad vi som befolkning tænkte om det.

Forandringen skete gradvist, og det skete i forbindelsen med at Danmark deltog i internationale militære handlinger og krige.

I alle de fire konflikter, som tog sted på Balkan, i Afghanistan, i Irak og i Libyen, har Danmark valgt en fremtrædende deltagelse, som skilte os ud som det land i forhold til vores størrelse, og tradition, sendte flest soldater og i flere tilfælde deltog i de kampe som var hårdest.

Det var den 18. marts 2003 det danske Folketing, besluttede at Danmark skulle deltage i Irakkrigen og det var i maj 2003 man besluttede sig for at sende dansk bataljon til Irak.

De danske soldater blev primært udstationeret i Basra-området, oliebyen som er den sydøstlige del af landet og næststørste by i Irak. De blev udstationeret sammen med de britiske styrker fra juli 2003 til tilbagetrækningen i august 2007.

Soldaterne blev udstationeret i halvanden års perioder, og i alt kom 5500 til at gøre tjeneste i Irak i de godt fire år udsendelsen varede.

Danskerne havde tre mål, opgaven for de danske styrker var at skabe sikkerhed for alliancen i det ansvarsområde som var tildelt, at uddanne irakiske civile/soldater og at støtte genopbygningen af det irakiske samfund.

Deltagelsen af Danmark i Irakkrigen betød samtidig, at Danmark valgte side til fordel for USA og Storbritannien.

Man har opstillet fire hypoteser til hvorfor Danmark deltog i Irakkrigen:
Hypotese 1: Danmark deltog i Irakkrigen, fordi USA opfordrede NATO-allierede med videre til at støtte den amerikanske krig mod terror, og det vil i denne sammenhæng også sige at støtte USA’s linje mod Irak og Saddam Hussein.

Hypotese 2: Danmark deltog i Irakkrigen, fordi man fra den danske side så det irakiske regime som en trussel. Hypotese 3: Danmark deltog i Irakkrigen, fordi det var en naturlig følge af den danske aktive udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Hypotese 4: Danmark deltog i Irakkrigen, fordi Danmark kunne opnå relative gevinster i forhold til Frankrig og Tyskland . Alle fire hypoteser kan rumme en del af forklaringen på hvorfor Danmark deltog i krigen.

Dog er der stor sandsynlighed for at grunden til Danmark deltog i Irakkrigen var på grund et undertryk for den danske aktive udenrigs- og sikkerhedspolitik, som Danmark har udviklet siden afslutningen af Den Kolde Krig.

Under krigen blev linjerne af kommende problemer tydeligere. Idet alliancen allerede havde for få soldater til rådig for at kunne sikre kommunikationslinjerne og til at kunne besætte erobrede områder med tilstrækkelige store styrker til at fjerne frygten fra fjendtligsindede elementer.

Allerede fra 2007 begyndte Danmark at trække sine kampsoldater ud og sendte i stedet mindre hold af rådgivere af sted, der skulle hjælpe med at opbygge irakisk politik og sikkerhedsstyrker. De sidste danske soldater forlod Irak i november 2011.