Indholdsfortegnelse
1. Redegør for centrale elementer og teoretikere i begrebet identitet og identitetsdannelse.
2. Analysér de udfordringer vores identitet og dannelsen af den, står overfor i den senmoderne samfund.
3. Diskutér de kritiske punkter Carsten Rene Jørgensen rejser af det senmoderne samfunds indflydelse på identitetsdannelsen. Inddrag også andre teoretikere fra kapitlet.
4. Perspektivér og inddrag evt egne erfaringer
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Identitet og identitetsdannelse er begreber der dækker over mange ting, begreber der ikke kan defineres af få ord. Når man ser på identitet og identitetsdannelse er det især vigtigt at vide, at vi først i 13 års alderen begynder at forstå og tænke over begrebet “identitet”.
Det er altså her omkring vores identitetsdannelse starter. Vores identitetsdannelse starter cirka i alderen hvor vi går i puberteten, da børn ikke kan forholde sig til identitet.
Men er man så færdig med identitetsdannelsen når puberteten slutter? Tværtimod er det centrale i identitetsdannelsen, at det faktisk er noget der fortsætter hele livet.
Dette er specielt en teori som Erik Erikson bygger hans udviklingspsykologi på, han mener at man gennem hele livet, i 8 faser, har sin identitetsdannelse.
Når man ser på identitet, er der 5 vigtige “krav”, for ikke at skabe identitetsforvirring, både for en selv, men også de personer man omgiver sig omkring.
Identitetsforvirring er når en person ikke opfylder disse 5 krav, og derfor ikke er nogenlunde “sikker” på hvem man er og hvem man ønsker at fremstå som, dette kaldes også identitets afstand.
Det første krav er, at man er nogenlunde “den samme” over tid. Det betyder altså at man ikke afviger meget fra den person man har været gennem livet, dog skal det ikke ses som om, at man ikke må ændre sig, det er mere de drastiske ændringer, der går i retning af identitetsforvirring.
Når man direkte ser på ordet “identitet” kommer det fra det græske IDEM, som betyder “den samme”.
Det er altså vigtigt, at have en genkendelighed og ikke, at lave de alt for store forandringer, fordi man ikke vil forvirre den omverden, man omgiver sig omkring, da det sociale har så stor en betydning i dele af identiteten.
Det andet krav er, at man nogenlunde tilfreds med sin egen krop. Det er vigtigt for identitetsdannelsen og identiteten, at man er tilfreds med sin egen krop, da både krop og sjæl hænger sammen.
---
Når man ser på det senmoderne samfund har vi allerede udviklet os markant, når man sammenligner med kun små 50 år siden.
Samfundet var før i tiden meget mere forudbestemt og den sociale arv var noget der stort set ikke var umuligt at lave om på.
Dette har helt klart været med til at påvirke den identitetsdannelse man før i tiden gennemgik. Der var ikke meget tvivl om hvor man hørte til, og hvis der var en tvivl, var det igen ikke noget man så let kunne lave om på.
Derfor var der på en måde ikke lige så stor forvirring om, hvad man som individ skulle identificere sig med, og selve identitetsdannelsen var meget mere enkel end den vi ser i dag.
I nutidens samfund er der kommet utroligt mange nye tendenser. Vi ser både på digitaliseringen, hvor de sociale medier trådte ind, som er endnu en platform, at skulle vise sin identitet på.
Vi er blevet meget mere “frie” når det kommer til identitetsdannelse, da vi nu har et “valg” om hvem vi har lyst til at være, uden at det er forudbestemt, af f.eks. den sociale arv. Dette kan både ses som en frigørelse, men dog ser man også udfordringer med denne udvikling.
I det senmoderne samfund, ser vi en tendens til at have meget travlt med identitetsdannelsen. Det er svært for samfundet “at lade børn være børn”, et meget godt eksempel på dette er programmet “MGP”.
Programmet understøtter tendenser, der ses i de sene teenage år, eller voksenlivet. Man påvirker altså børn, der slet ikke er nået til det punkt i livet, at identificere sig med voksenlivet, i det, de skal fremtræde i et show der måske ikke passer ind i barndommens stadie i livet.
Man kan måske få børn til at fremtræde som ældre end de er, men dette ændre ikke på, at hjernen ikke kan følge med.
Børn starter som sagt først identitetsdannelsen i cirka 13 års alderen, men vi ser flere og flere, prøve at pådudte identieten før.
Det er et meget godt kendetegn på nutidens samfund, at vi har så “travlt”, men i virkeligheden må man tage stilling til at hormonerne i kroppen ikke ændre sig, men derimod vores omstændigheder i samfundet.
Det er altså generelt et problem at gøre børn ældre end de egentlig er, for i virkeligheden kan de slet ikke forholde sig til begrebet identitet.
Skriv et svar