Indholdsfortegnelse
1. Redegør for centrale elementer og teoretikere i begrebet identitet og identitetsdannelse.
2. Analysér de udfordringer vores identitet og dannelsen af den, står overfor i den senmoderne samfund.
3. Diskutér de kritiske punkter Carsten Rene Jørgensen rejser af det senmoderne samfunds indflydelse på identitetsdannelsen. Inddrag også andre teoretikere fra kapitlet.
4. Perspektivér og inddrag evt egne erfaringer
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Identitet og identitetsdannelse er begreber der dækker over mange ting, begreber der ikke kan defineres af få ord.
Når man ser på identitet og identitetsdannelse er det især vigtigt at vide, at vi først i 13 års alderen begynder at forstå og tænke over begrebet “identitet”.
Det er altså her omkring vores identitetsdannelse starter. Vores identitetsdannelse starter cirka i alderen hvor vi går i puberteten, da børn ikke kan forholde sig til identitet.
Men er man så færdig med identitetsdannelsen når puberteten slutter? Tværtimod er det centrale i identitetsdannelsen, at det faktisk er noget der fortsætter hele livet.
Dette er specielt en teori som Erik Erikson bygger hans udviklingspsykologi på, han mener at man gennem hele livet, i 8 faser, har sin identitetsdannelse.
Når man ser på identitet, er der 5 vigtige “krav”, for ikke at skabe identitetsforvirring, både for en selv, men også de personer man omgiver sig omkring.
Identitetsforvirring er når en person ikke opfylder disse 5 krav, og derfor ikke er nogenlunde “sikker” på hvem man er og hvem man ønsker at fremstå som, dette kaldes også identitets afstand.
Det første krav er, at man er nogenlunde “den samme” over tid. Det betyder altså at man ikke afviger meget fra den person man har været gennem livet, dog skal det ikke ses som om, at man ikke må ændre sig, det er mere de drastiske ændringer, der går i retning af identitetsforvirring.
Når man direkte ser på ordet “identitet” kommer det fra det græske IDEM, som betyder “den samme”. Det er altså vigtigt, at have en genkendelighed og ikke, at lave de alt for store forandringer, fordi man ikke vil forvirre den omverden, man omgiver sig omkring, da det sociale har så stor en betydning i dele af identiteten.
Det andet krav er, at man nogenlunde tilfreds med sin egen krop. Det er vigtigt for identitetsdannelsen og identiteten, at man er tilfreds med sin egen krop, da både krop og sjæl hænger sammen.
Det tredje krav er, at opleve vitalitet. Det betyder at det er vigtigt, at opleve en form for tilfredshed, og at have følelsen af, at det går godt.
Det fjerde krav er energi. Energi skal forstås på den måde, at man har en “lyst”. Man kan kalde det et “drive”. Et drive til at leve livet og fortsætte i svære perioder, samt have lyst til at leve de gode perioder.
Dette er også en teori der fylder en del i Sigmund Freuds faseteorier. Han mener at mennesket er styret af lyst. Det centrale her er, at en af de ting der styre menneskets drift er lyst, derfor er det ifølge ham, en af menneskets drivkræfter.
Det sidste og femte krav er, at man er “på vej”. Det skal forstås som en form for mål. Vi mennesker retter meget af vores liv på mål, det er derfor vigtigt, at vi er nogenlunde trygge ved de mål vi sætter os for, fører os “det rette sted” hen, altså at vi er på vej i den rigtige retning.
Identiteten er i den grad påvirket af vores omgivelser og dem vi omgiver os omkring. I det, kan det for eksempel være familie, venner, arbejde og fritid. Her handler det grundlæggende om at vi tilpasser vores opførsel (dermed identitet) til hvem vi er omkring.
Dette er en social tilgang til identiteten, og man mener her, at vi på en måde har nogle forskellige “roller” i samfundet, i virkeligheden kan man sige at vi alle sammen lidt spiller et “rollespil”.
Det er meget grundlæggende, at identiteten hænger sammen med omverdenen, for uden andre mennesker, hvem er vi så?
Man må konkludere at vores identitet er et samspil med omverdenen, og derfor er det ikke kun det indre der afgører vores identitet og identitetsdannelse, her veksler man altså mellem “mig” og “den anden”.
Skriv et svar