Indholdsfortegnelse
1. IDENTITET OG FORMÅL 3
1.1. Identitet 3
1.2. Formål 3
2. FAGLIGE MÅL OG FAGLIGT INDHOLD 3
2.1 Faglige mål 3
2.2 Kernestof 6
2.3 Supplerende stof 8
2.4 Metodebegrebet i international økonomi 8
3. TILRETTELÆGGELSE 8
3.1 Didaktiske principper 9
3.3 Arbejdsformer 10
3.4 It i undervisningen 16
3.5 Samspil med andre fag 17
3.6 Undervisningsmaterialer 20
3.7 Progression i undervisningen 20
3.8 International økonomi som valgfag 21
4. EVALUERING 21
4.1 Løbende evaluering 21
4.2 Prøveformer 22
3. Bedømmelseskriterier 26

Uddrag
1. Identitet og formål
International økonomi er et af hhx-uddannelsens profilfag, som kan læses både på niveau B og niveau

A. Niveau B er obligatorisk for alle hhx-elever, mens international økonomi, niveau A kan udbydes som henholdsvis studieretningsfag og valgfag.

Målene og kernestoffet på B-niveauet er en delmængde af målene og kernestoffet på A-niveauet. Men på A-niveauet er det taksonomiske niveau på de fleste em- neområder højere end på B-niveauet.

1.1. Identitet
”International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv.

Faget giver således viden om og forståelse af den samfundsøkonomiske udvikling i en åben økono- mi. Faget beskæftiger sig med beskrivende økonomi og med økonomisk teori og metode.”

International økonomi har betydning som et almendannende fag, der bidrager til at udvikle elevernes omverdensforståelse, herunder forståelse af det økonomiske samspil mellem de økonomiske delsekto- rer

den økonomiske afhængighed og den økonomiske udvikling set i et nationalt, europæisk og globalt perspektiv.

Faget beskæftiger sig med beskrivende økonomi, mikroøkonomi og makroøkonomi. Men det skal un- derstreges, at hovedvægten af faget udgøres af makroøkonomiske sammenhænge, teorier, metoder og problemstillinger.

Fagets samfundsfaglige metodetilgang er væsentlig for fagets identitet, fordi samspillet mellem teori og empiri er væsentlig for forståelsen af hvilke samfundsøkonomiske mekanismer, der har betydning fagets genstandsområder.

1.2. Formål
Af fagets formål fremgår det således, at faget bidrager til at udvikle elevernes forståelse af såvel den nationale som den europæiske som den globale udvikling.

Desuden bidrager faget til, at eleverne udvik- ler både faglig indsigt og studiekompetence, herunder at eleverne udvikler deres analytiske evner.

Det vil sige, at det forventes, at eleverne tilegner sig et begrebsapparat, teoretisk viden og analysemetoder, der giver mulighed for at foretage kvalificerede samfundsøkonomiske vurderinger.

Ligeledes skal faget bidrage til, at eleverne lærer at forholde sig reflekteret over for samfundsøkonomi- ske problemstillinger i deres omverden.

2. Faglige mål og fagligt indhold
De faglige mål er udtryk for de kompetencer, som eleverne skal have tilegnet sig ved undervisningens afslutning.

Det indgår således i bedømmelsen af både den skriftlige og den mundtlige prøve i faget, i hvor høj grad eksaminanden er i stand til at opfylde fagets mål. De faglige mål er derfor afgørende for indholdet i både fagets kernestof og det supplerende stof.

2.1 Faglige mål
I det følgende citeres og kommenteres læreplanens elve mål. Det vil sige, hvad eleverne skal kunne ved undervisningens afslutning. I beskrivelsen af de faglige mål anvendes taksonomiske begreber, redegø- relse, analyse, vurdering osv.

---

2.3 Supplerende stof
Det supplerende stof vælges i samarbejde mellem eleverne og læreren.

Stoffet udvælges således, at det uddyber og perspektiverer kernestoffet. Det supplerende stof skal blandt andet medvirke til at opfylde målet:

Eleverne skal kunne ” analy- sere, perspektivere og vurdere nationale og globale samfundsøkonomiske problemstillinger.” Hvilke emner fra kernestoffet, der uddybes ved hjælp af det supplerende stof

vil afhænge af elever- nes interesseområder. Der vil typisk være en aktuel vinkel på stoffet, hentet fra diverse trykte og digitale medier.

Ofte vil tidligere gennemgåede emner kunne uddybes og perspektiveres senere i perioden på grund af aktuelle samfundsøkonomiske begivenheder.

2.4 Metodebegrebet i international økonomi
Det kan giver god mening, at opfatte international økonomi som et undersøgende fag

der i sin grund- tone er på udkig efter at forstå og håndtere den internationale økonomiske virkelighed (empiri) og på samme tid erkender, at andre gennem tiderne har haft samme bestræbelse

og at dette har ført til yderst kvalificeret teoridannelse. Vores arbejde som undervisere i international økonomi består derfor i at af- dække og dokumentere virkeligheden med empiriske data indenfor fagets genstandsfelter og samtidig undervise i teori knyttet til faget.

På den ene side har vi den empiriske virkelighed, som den kommer til udtryk i kvantitative kilder; stati- stisk talmateriale, evt. i form af grafer og diagrammer.

Vi har også kvalitativt materiale, oftest i form af artikler, der udtrykker forskellige fortolkninger af virkeligheden. Ved at bearbejde vores informationer bliver vi i stand til at tegne tilnærmelsesvis sammenhængende billeder af virkeligheden

omend der altid kun vil være tale om fragmenter af virkeligheden. En del af fagets metode drejer sig således om at forta- ge en systematisk og troværdig indsamling, bearbejdning og præsentation af disse data.

På den anden side sætter vi os ind i faglig økonomisk teori. Det er vigtigt at holde sig vekselvirkningen for øje, hvilket gør os i stand til at analysere vores datamateriale

dvs. finde mulige årsagsforklaringer på samfundsøkonomiske problemstillinger og sammenhænge. Dvs. at vi i høj grad anvender fagets teori i analysen af den dokumenterede empiri.

En anden del af fagets metodiske tilgang består i at sammenholde de økonomiske teorier med empirien og undersøge

hvorvidt teorierne bidrager til at forklare de empiriske observationer vi har gjort ivirke- lighedens verden, eller der er behov for nye forklaringer på de samfundsøkonomiske virkelighed.

Udviklingen af handelsteorier kan tjene som eksempel: Vi kan empirisk afdække globale handelsmøn- stre med empiriske data.

Ønsker vi årsagsforklaringer på de fundne handelsmønstre, kan vi søge hjælp i handelsteorierne, (komparative fordele) som med tiden har udviklet sig, nye teorier (efterspørgselsteori- er) kommer til for at forklare nye sammenhænge.