Indholdsfortegnelse
1. Det økonomiske kredsløb
1.1. Det reale kredsløb
1.2. Pengekredsløbet
1.3. Konklusioner fra kredsløbsmodellen
2. Produktion og indkomst
2.1. Hvad regnes med i BNP (og BVT)
2.2. Hvad regnes ikke med i BNP
2.3. Ny målemetode
2.4. Andre måleproblemer
2.5. BNP som velstandsmåler
2.6. BNP’s historie (ikke medtaget på B-niveau)
2.7. Forskellige priser
2.8. Økonomisk vækst
3. Forbrug og investering (ikke omtalt i grundbogen)
3.1. Investering og opsparing (ikke omtalt i grundbogen)
3.2. Forsyningsbalancen
4. BNI
4.1. Bruttonationalindkomsten (BNI)
5. Investering og opsparing (ikke omtalt i grundbogen)

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
I 2014 begyndte EU-landene at opgøre BNP efter nye retningslinjer. Tidligere blev forskningsudgifter betragtet som en omkostning og talte dermed ikke med i BNP. Nu betragtes disse som en investering og medregnes derfor i BNP.

Man begyndte også at medtage prostitution samt narkohandel og smugleri i BNP. Disse beregnes ud fra løse skøn.

Da man begyndte at medtage prostitution steg BNP med 0,7 pct. i Storbritannien og 0,08 pct. i Danmark. En tankevækkende forskel.

Alt i alt betød den nye beregningsmetode, at Danmarks BNP med ét steg med ca. 2,5 pct. mens andre EU-lande oplevede stigninger på 3-5 pct.

Man kan herudfra konkludere at BNP ikke er en fast defineret størrelse. Det er en konstruktion som afhænger af, hvad man på et givet tidspunkt finder relevant at medtage.

---

Det er ikke helt enkelt at beregne et lands BNP. Især volder det problemer at måle tjenesteydelser.

Fx når man skal opgøre finanssektorens produktion ser man på den rente, som bankerne tager på ind- og udlån og sammenligner den med centralbankernes rente. Det betyder, at jo større risiko, bankerne tager – jo større er produktionen.

Et andet problem er de mange gratistjenester, som findes på internettet. Hvordan måler man den produktion af serviceydelser, som Facebook og Google her leverer?

BNP er en kunstig størrelse som vanskeligt lader sig måle og som afhænger af, hvad der defineres som produktion.

---

BNP er en relativ ny opfindelse. Begrebet blev først skabt i sin nuværende form i årene omkring 2. verdenskrig – dvs. i begyndelsen af 40’erne.

I 1600 prøvede man i England at skabe et overblik over landets velstand, så Kongen kunne vide, hvor meget skat, han kunne pålægge befolkningen.

Had man forstod ved produktion og indkomst skiftede gennem tiderne. I 1700 anså Adam Smith serviceydelser for uproduktive og de blev derfor ikke medregnet som ”rigtig” produktion

I 30’erne øgedes behovet for mere præcise angivelser af BNP så man bedre kunne bekæmpe den langvarige krise. I de første forslag blev produktion af militært udstyr betragtet som uproduktivt.

Med USA’s deltagelse i 2. verdenskrig opstod et behov for at få et overblik over landets samlede produktionskapacitet, så man kunne planlægge fremstillingen af krigsmateriel.

Hermed opstod det nuværende BNP-begreb hvor både serviceydelser og militærproduktion medregnes.

Keynes idéer om finanspolitik øgede også behovet for data om samfundsøkonomien. Skal der føres finanspolitik kræves der et præcist overblik over økonomiens tilstand.

Tidligere tog man udgangspunkt i økonomiens mikroside. Med Keynes kom der fokus på økonomiens makroside – dvs. økonomiens samlede produktion, beskæftigelse, inflation, betalingsbalance m.v.