Indledning
Henrik Pontoppidan betragtes som en af de mest betydningsfulde forfattere inden for den moderne gennembrudsperiode.
Han voksede op i et præstehjem præget af økonomisk nød og en dominerende far. Hans barndom, præget af en fjendtlig indstillet far, afspejler sig på mange måder i hans forfatterskab.
Som en form for banebryder begyndte han som 16-årig at studere til ingeniør. Han var en stærk fortaler for naturvidenskaben, hvilket også kommer til udtryk i hans konstante kritik af kristendommen i hans værker.
I opposition til den indsnævrede tankegang i biedermeierperioden rejser forfatterne fra den moderne gennembrudsperiode spørgsmål og udfordrer konventionerne.
Dette sker også som følge af de industrielle strømninger, der spillede en vigtig rolle på dette tidspunkt.
Henrik Pontoppidan ødelægger bondeidyllen ved hjælp af ironi og en kynisk realisme. Husmændene, landarbejderne og de fattigste i samfundet bliver ofre for den sociale og økonomiske udvikling og ikke mindst for de kyniske autoriteter.
Derfor diskuteres den store klasseforskel også i Pontoppidans litteratur. Jeg har valgt at undersøge to noveller af Henrik Pontoppidan, som jeg mener afspejler to centrale temaer i hans værk "Fra Hytterne".
Den første, "Knokkelmanden", viser en kynisk realisme gennem brugen af ironi. Den anden, "Nådsensbrød", er en hjerteskærende og skræmmende beskrivelse af, hvordan fattighjælp blev opfattet på den tid.
Indholdsfortegnelse
Indledning
Knokkelmanden
Nådsensbrød
Konklusion
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Nådsensbrød
Stine-Bødkers er havnet på "Kassen".
Tidligere var hun en velfungerende enke, der forsørgede sine børn og arbejdede i roe- og kartoffelmarkerne, hvor der altid var noget at gøre.
Men efter at have kvæstet sin hånd i et damptræskeværk, måtte hun ty til "…fattigfolks store trøst, brændevinens nåde".
På grund af dette endte hun som en vanvittig, fordrukken kvinde på "Kassen". I denne novelle beskrives den fulde ydmygelse, som Stine udsættes for på fattiggården.
Om fattiggården står der: "Helt kongeligt ligger denne bygning på toppen af en kratbevokset bakke ud mod fjorden - opført i rødt og gråt, med spir på gavlene og majestætens initialer skinnende i guld på blå baggrund over indgangsdøren."
Og om beboerne på fattiggården står der "...de elendige væsner fra herredets hytter og skure, der samles her, når hånden bliver for svag og ryggen for krum til længere at bære byrden af livet."
Disse to citater fungerer sammen som en ironisk beskrivelse af den nådesløse hjælp, de fattige modtager.
Skriv et svar