Indledning
De fleste børns opdragelse og barndomsmiljø definerer på en eller anden måde senere hen deres per-sonlighed og væremåde.
Derfor påvirker de mennesker, som har fulgt deres barndom, ikke kun deres muligheder i livet, altså den sociale arv, men også hvordan det barns relationer til andre vil udfolde sig.
Barndommen skaber os, og det er forældrene, som holder denne magt og dette ansvar for at give barnet en grobund for at blomstre.
Men hvad sker der, hvis dem som skal forme børnene har bidraget med ustabilitet i stedet for sikkerhed? Hvor finder barnet denne tryghed, som forældrene burde tildele det, og hvem tager over?
Der er disse realistiske og relationskritiske tematikker, som Kim Fupz Aake-sons novelle ”Dødsbo” kredser om.
Novellen understreger netop, hvordan barndommen påvirker os i forhold til de mennesker vi er vokset op med, og hvordan menneskelige relationer kan bære os gen-nem svære situationer.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Novellen handler om en jeg-fortæller og hendes søster, Sanne, som kommer for at besøge deres syge mor. Hun er indlagt på en form for institution, som et hospice, hvor hun er på et stadie af manglende bevidsthed og ikke længere skal modtage næring og væske.
De to søstre bruger tiden på at snakke om hvilke genstande, som de hver især vil have, når det kommer til den tid. De kan dog ikke blive enige om, hvorvidt de vil have noget eller ej, hvor jeg-fortælleren har sine reservationer i forhold til Sanne.
Sanne søger derimod anerkendelse fra søsteren, før hun føler, at det er i orden at tage noget af mode-rens. Novellen slutter med, at søstrene forlader moderen, hvor Sanne går først, mens jeg-fortælleren bliver et øjeblik efter og reflekterer over moderens tilstand.
Dette forhold, som søstrene har til hinanden, opfattes som værende både tætte og afhængige af hinan-den, men alligevel distancerede i forhold til deres uenighed og forskellighed.
Derudover ses deres opførsel overfor hinanden delvis som et produkt af forholdet til deres mor, hvor det kommer til udtryk, hvordan forholdet er præget af deres opvækst.
For at forstå dette forhold må man imidlertid lave en analyse af fortællerforhold, og hvordan teksten fremstiller relationerne mellem karaktererne.
Novellen berettes med en jeg-personsfortæller, som er den ene søster, hvilket tydeliggøres, når man hører hendes tanker.
”‘Hvad skal du have?’, spurgte jeg og ville gå op og bestille til hende, jeg følte mig underlig uhøflig med den latte, men jeg kunne jo ikke vide, om jeg skulle vente længe eller hvad.”
Fokus er altså lagt på den ene søster i forhold til søsteren, Sanne, og derfor ses novellen fra denne søsters synsvinkel. Læseren får altså ikke kun beskrevet handlingen, men får også indblik i denne søsters tanker.
Denne fortællertype er mindre troværdig og objektiv end eksempelvis en 3.personsfortæller, men giver derimod et tættere forhold mellem fortælleren og læseren.
Dette skyldes, at fortællerstemmen her kommer fra selve karakteren, og novellen læses igennem denne karakter, da man er med i helt inde i dens tanker og beslutningstagen.
Den valgte fortællertype gør det desuden fordelagtigt for kompositionen at være opbygget kronologisk, da det forstærker effekten af, at læseren følger karakteren i én overskuelig scene, og derfor kan relatere mest muligt.
Flashbacks, som man ellers skulle tro ville være nyttige i fremstillingen af karakterernes relation til hinanden, er altså undladt.
Forfatteren lader altså novellen foregår igennem et kronologisk handlingsforløb, hvor en enkelthed viser sig.
Grundet denne fortællertype bemærkes det også, at relationerne i teksten fremstilles fra jeg-fortællerens synsvinkel, hvilket medfører, at fremstillingen er præget af fortællerens tanker.
”Hun drak af min kaffe og så sig omkring, som for at se om der var nogen, hun kendte. Hun sagde ikke mere om sit dårlige humør, og jeg spurgte ikke, hun var tit i dårligt humør, over mænd som regel.
Eller over noget med sit hår eller arbejdet eller penge eller sin vægt. Hun drak af min kaffe igen og så på mig og sagde: ‘Hvad?’”.
Det ses i denne scene, hvordan jeg-fortælleren observerer hendes søster, og læseren hører om hendes tanker om hende.
Søsteren, Sanne, fremstilles udfra jeg-fortællerens tanker, som værende ”tit i dårligt humør” og generelt overfladisk.
Skriv et svar