Indledning
Oplysningstiden - forestillingen om det fornuftige, naturlige og det nyttige. Genren i ”Jeppe på bjerget” er en komedie, fra oplysningstiden.
Skuespillet afhænger af, hvilken synsvinkel teksten bliver læst fra og kan derfor tolkes forskelligt. Fra overklassens synsvinkel vil ”Jeppe på bjerget” fremstå som en komedie. Omvendt kan skuespillet ses som en tragedie fra underklassens synsvinkel.
Da de vil tolke anderledes, ved at føle sympati for bonden Jeppe. ”Jeppe på bjerget” er skrevet af Ludvig Holberg, som var en oplysningsmand.
Holbergs forestillinger om demokratiet, og om det ville kunne fungere i virkeligheden, fordi han netop mente, at folk ikke var oplyste nok.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
I Jeppe på bjerget bliver både under- og overklassen repræsenteret. Her er forskellen mellem disse to miljøer markante. Forholdene hos bønderne, og forholdene hos baronerne.
Bønderne er de fattige, der lever i et dårligt miljø under dårlige omstændigheder. ”Nu går den so ind og æder frokost, og jeg stakkelsmand skal gå fire mil og får hverken vådt eller tørt”. (Holberg, akt 1, scene 3)
Bønderne er som sagt fattige og er underlagt de højere magter, nemlig baronen og hans mænd. Han skal gå langt, blot for at købe sæbe og mad er der heller ikke nok af.
”Det er en god vin. Skrål, alle! (Hver gang han drikker, blæses i trompeter) Hej, pas op, karle! Nok et glas vin af kanaljesæk, forstår I vel? Hvor har du fået den ring som du bær’ på fingrene?” Baronen og hans mænd lever et langt mere formelt og rigere liv.
Baronen kan få alt, hvad han ønsker, og har derfor en stor magt i samfundet. Alle har stor respekt for ham, og derfor er der ingen, der tør at stille sig mod ham. Derfor havde det f.eks. ingen konsekvens, da Jeppe blev udskiftet med baronen.
Stykket betragtes som underholdning på bekostning af et andet menneske, ved at gøre grin med Jeppe. Så kan man tolke på hvilken tid forfatteren lever i, for det virker rimeligt ondskabsfuldt. Magtfordelingen var mere udtalt.
De rige havde flere rettigheder. Det var mere legitimt at behandle underklassen efter forgodtbefindende. Holberg udstiller overklassens misbrug af magt. Holberg bruger humoren til at femvise det magtmisbrug, der fandt sted.
Overklassen ser jo ikke deres magtmisbrug som en fejl. Pointen i humoren er nemlig, at publikum skal påvirkes til at tænke fornuftigt.
Komediens humor fungerer som et spejl, netop når publikum griner af de ufornuftige dumheder, kigger folk indad og forbinder det med noget de har oplevet i deres eget liv. Publikum lærer derfor noget af stykket.
Skriv et svar