Jeppe på Bjerget | Analyse

Indledning
Jeppe på Bjerget er skrevet af den norske forfatter Ludvig Holberg. Holberg var en meget central foregangsmand for oplysningstiden i Danmark og Norge i 1700-tallet, og han var den første til at skrive litterære værker med fokus på at oplyse og danne befolkningen. Komedien Jeppe på Bjerget er et af disse værker.

Komedien handler om bonden Jeppe. Jeppe bliver offer for en komedie, som baronen og hans mænd står bag. Jeppe har problemer i privatlivet, hvor konen Nille slår ham.

Jeppes eneste løsning på dette er druk. En dag i en brandert ender Jeppe med at falde fuld om af druk. Her bliver han fundet af baronen og hans mænd. Baronen har lyst til at lave sjov, så Jeppe tages med til baronens herregård.

Her lader baronen og hans mænd Jeppe leve i troen om, at han er baronen. Jeppe drikkes fuld igen, og de efterlader ham der, hvor de fandt ham. Jeppe bliver sigtet for at have udgivet sig som baronen.

Han skal stilles for en dommer, der dømmer ham til hængning. Baronen er dog ikke færdig. Jeppe hænges op i et træ, men vågner igen.

Han er forvirret om, hvorledes han er død eller ej. Dommeren informerer dog Jeppe om, at dommen er omstødt, så Jeppe kan leve igen.

Den tragiske komedie Jeppe på Bjerget indledes på en måde således, at læseren hurtigt får en forståelse af, at Jeppe er tekstens hovedperson samtidig med at tekstens dilemma hurtigt tydeliggøres, nemlig undertrykkelses problematikken.

Dramaets handling foregår over et kortere tidsrum, kun i løbet af et par dage. Dette kommer til udtryk i følgende citat; “I Gaar var jeg...” og ”... I disse to Dage”. Disse to citater underbygger ovenstående ved det faktum, at der direkte i teksten kan refereres til handlingens tidsrum.

Uddrag
Jeppe er også en komisk person i komedien af følgende grunde: Han lader sig hundse rundt med af sine kone, Nille, og lader hende slå ham, uden at han gør modstand.

I 1700-tallet var det normalt, at manden/husbonden bestemte og slog sin kone. Derfor er det meget komisk, at rollerne her er byttet om.

Når Jeppe drikker, ændrer han personlighed og bliver overmodig og meget fjollet. Han begynder fx at tale til sig selv og til sine ben:

”Ach Jeppe! du er fuld som et Beest, mine Been vil icke bære mig. Vil I staa eller ej I Carnalier, Hej saa! Hvad er Klocken?

Hej Jacob Hundsvot Skuster! Hej! nok for en Styver, vil I staa I Hunde! nej Drolen far efter mig om de vil staa.” (1. akt, scene 7)

Når nogen viser Jeppe omsorg, græder han som et barn, og han prøver ubehjælpeligt at vise sin taknemmelighed. Fx tilbyder han den fine forsvarsadvokat et stykke gammel tobak, efter han har holdt sin forsvarstale for Jeppe:

(grædende.) “Ach! Gud velsigne din Mund! jeg har et stycke Tobak i min Buxe-Lomme, om I icke vil forsmaa, det er saa got, som nogen ærlig Mand vil tygge.”

Jeppe gennemskuer ikke baronens intrige. Han lever sig ind i rollen som baron, men han kan ikke slippe sine bonde-manerer. Modsætningen mellem det fine miljø hos baronen og Jeppes lave opførsel skaber en dybt komisk effekt. Fx:

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned Få adgang nu