Dødsbo | Analyse

Indledning
Mødre og døtre er et vidt begreb. Man hører altid at forholdet mellem mor og datter er helt unikt. Dette kan dog ikke generalisere alle mødre og døtres forhold til hinanden. Barndommen har en essentiel rolle i, hvordan en mor og datters forhold kan beskrives.

Hvis man som datter i sin barndom har følt sig negligeret af sin mor, så er det svært for dem at tilgive. Barndommens øjne glemmer aldrig, og man har svært ved kun at huske tilbage på de gode ting.

Det sidder fast i en, hvis man gentagne gange har følt sig svigtet af sin mor, som egentlig burde være den person man så mest op til og var stolt af.

Dette mor og datter forhold er en af de tankevækkende emner, som bliver belyst i fortællingen “Dødsbo” fra 2013 skrevet af den danske forfatter Kim Fupz Aakeson.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Sanne er den yngste af de to søstre. Dette får man ikke af vide direkte, men der er dog hints i løbet af fortællingen. Der er bl.a. da jeg-fortælleren ser sig i spejlet og så bare generelt Sannes væremåde tyder derpå.

Hun er meget distræt og fjern: “Nu begyndte hun at røre med teskeen i min kaffe. ‘Kristians farmor bliver 100 næste år”.

Hendes måde at reagere på forskellige situationer tyder også på, at hun har et stort temperament og let bliver irriteret over situationer eller personer:

“Hun var fint pudret og sminket og gik lidt frem og tilbage foran glasdørene, og de åbnede sig, hver gang hun kom for tæt på (...) ‘Hader den type’, sagde Sanne”.

Hun har ingen hæmninger, og siger hvad hun mener: “Hun er så lesbisk’, sagde Sanne og bladrede videre i bladet. ‘Lizzie slikker fissi”. Hun går meget op i sit udseende og kan godt lide at se sig selv i spejlet.

Det fremgår også tydeligt, at Sanne er et meget egoistisk menneske, som er sig selv nærmest. Hun har ikke rigtig lyst til at være hos sin døende mor i længere tid af gangen, og hun har meget travlt med at arve forskellige ting som tilhører moren.

Ud fra det man får af vide kan det tyde på, at Sanne er i slut 20’erne måske start 30’erne, idet at hun stadig ikke har slået sig ned med mand og børn, og derudover så har hun ikke styr på sin økonomi endnu.

Den ældste søster fungerer i denne fortællingen som fortællingens jeg-fortæller, og læseren ser derfor tingene gennem hendes øjne.

Det er hendes tanker man får kendskab til, og ellers så er det hendes observationer, som giver os mulighed for at kende tekstens indhold.

Jeg-fortælleren er meget bevidst om, hvilke valg hun foretager sig. Hun er bange for at gøre nogen kede af det og har et stærkt gen til at beskytte og tilfredsstille menneskene omkring sig, hvilket godt kan give store konsekvenser for hendes egen velvære og hendes egen person.

Det virker som om, at hun føler sig lidt undermineret af søsteren idet, at hun lader søsteren styre deres samtaler, drikke af hendes kaffe og lader hende tage de ting hun vil.

Jeg-fortælleren er højst sandsynligt slut 30’erne start 40’erne idet, at hun har mand, er lykkelig og sandsynligvis har flere end et barn.

Familie har en stor betydning for hende, og det er bl.a. derfor hun stadig har kontakt med moren. Hun ønsker nemlig, at hendes børn fortjener en mormor selvom, at hun har måtte finde sig i mange ting fra morens side.