Indledning
Kan et særligt erotisk forhold eksistere mellem en ung, dunet dreng og en erfaren voksen kvinde? Kan beskrivelser af ildens lys og silkestoffets røde farve skabe en intim stemning?

I litteraturen fra det moderne gennembrud begyndte man gradvist at muliggøre netop dette, i takt med opkomsten af den impressionistiske skrivestil og de nye normer og syn på kvinders rolle i den litterære æra.

I denne novelle bliver læseren præsenteret for en skrivestil, der dykker ned i detaljerne i omgivelserne, udfolder sig i billedsprog og giver læseren særligt sensuelle indtryk af situationen. Kønsrollerne i værket er tydelige, da kvinden opleves som overlegen i forhold til manden.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
De to karakterer i novellen er begge optaget af den erotiske stemning, der eksisterer i rummet og imellem dem. Kvinden reagerer afslappet og overlegen, mens drengen er underdanig, uforløst og nervøs.

Kvinden i historien skiller sig ud ved netop ikke at være præget af kyskhed, men i stedet være forførerisk og overlegen over for drengen.

"Men når han (...) løfter blikket, mødes deres øjne hurtigt, hans med et bange næsten angstfyldt spørgsmål, hendes glimrende med strålende glans, lokkende imod ham." (s. 114, l. 59).

Som citatet viser, er hun i kontrol over situationen og forfører drengen ved konstant at kaste æggende blikke på ham, mens han selv er optaget af noget andet.

Drengen, derimod, mangler selvsamme kontrol. Han drives af sine instinkter og er desperat efter at få opfyldt sine lyster. ">>Store barn, som De er, store barn.<< Som om hun vil berolige ham, glatter hun hans hår med sin hånd.

Men han rive hånden til sig og (...) dækker hendes fingre med tusind kys fra sine tørstige læber." (s. 115, l. 65).

Han er den uerfarne i situationen, der ønsker noget uopnåeligt fra kvinden, hvilket resulterer i, at han mister kontrollen over sine drifter og nærmest dyrisk dækker hendes hånd med kys.