Indledning
Vi lever i dag i et samfund, hvor der er enormt meget fokus på kærlighed og tosomhed. Det at finde den eneste ene – den perfekte partner – er vigtigere end nogensinde før.

Vi forsøger at forfølge den prinsessedrøm, vi er opvokset med, i troen på at det fantasifulde og eventyrlige en dag byder sig.

Men er dette kærlighed? Livet som par og kærligheden som begreb har altid været noget, som bliver beskrevet som lyserødt og smukt. Som det mest fantastiske.

Så er vores tid tegn på et samfund i følelsesmæssigt forfald, eller skjuler vores fortid dystre hemmeligheder?

I forsøget på at forfølge drømmen går vi længere og længere, vi opretter datingprofiler, deltager i diverse programmer i tv, men er det vejen frem?

Skal vi stadig leve efter de traditionelle kærlighedsmønstre, eller er tiden kommet, hvor vi må søge andre veje? Skal vi tage imod teknologiens muligheder eller opsøge kærligheden fysisk ?

Indholdsfortegnelse
Litteraturliste

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Saint-Exupéry taler om at kærlighed ikke er at to mennesker ser hinanden ind i øjnene, men at de ser i samme retning, mod noget tredje uden for sig selv.”

Det skriver Suzanne Brøgger. Men hvad menes der med dette? Kærlighed handler ikke om to mennesker, der ikke kan få nok af hinanden, det er noget større.

For at et forhold eller ægteskab skal kunne fungere, skal man have samme udgangspunkt og fælles mål. Hvis ikke dette gør sig gældende kan jalousi og misforståelser ende med at dræne begge parter og til sidst ødelægge forholdet.

Så længe der er fælles fodslag, vil muligheden være der for at begge parter leve sit eget liv på trods af, at de lever i et parforhold. Det gode parforhold giver plads til individualisme og selvstændighed.

Det er meningen, at tosomheden skal gavne os som individer, og altså ikke at det kun skal gavne den ene part. N.F.S. Grundtvig skriver således:

”Det er så yndigt at følges ad for to, som gerne vil sammen være; da er med glæden man dobbelt glad og halvt om sorgen så tung at bære;” og dette er netop, hvad meningen med ægte kærlighed er.

At løfte i fællesskab og at glæde sig samt at sørge sammen. ”Kærlighed er at kunne glæde sig over et andet menneskes glæder og fremskridt.”

Skriver Suzanne Brøgger. Hun fortsætter: ”Hvis tosomheden ikke giver os mere frihed end ensomheden, kan vi lige så godt leve alene.”

Meningen med kærlighed er altså ikke en konstant forelskelse men derimod en lyst til at værne om et andet menneske på trods af fejl og mangler – som vi jo alle har.

”Ja, det er gammen at rejse sammen, når fjederhammen er kærlighed.” Det står altså klart, at begrebet kærlighed dækker over langt mere end blot en nu og her følelse, som mange tror.

Kærlighed bør åbne din horisont og gøre dig til et bedre menneske helt naturligt og af lyst. Det bør ikke påtvinges gennem forventninger fra din partner.

Overalt hvor vi bevæger os hen, ser vi lykkelige og perfekte parforhold. Film, reklamer i tv samt på sociale medier. Alt sammen med til at ødelægge billedet af hvad egentlig kærlighed er.

Overalt fremstilles kærlighed, som noget pludseligt der opstår. En følelse af at blive ramt med en ”Amors pil”. Psykolog og forfatter, Mattias Stølen Due, udtaler således:

”Kærligheden er klemt i det liv, vi lever i dag. Vi har alt for høje idealer om, hvad et parforhold skal rumme.

Mange tror, at lidenskab og kærlighed bare falder ned fra himlen; det er sådan en romantisk forestilling

der bliver næret af film og facebookopdateringer, hvor vi portrætterer det gode liv, hvor speltbollerne bliver bagt, hvor ferieminderne bliver delt.