Indledning
Debatten om sexisme raser og skaber i disse dage mange alvorlige personlige konsekvenser for bl.a. politikkere og erhvervsfolk.
Vi har set fremtrædende politikkere som for eksempel Morten Østergaard og Frank Jensen træde ned fra deres politiske positioner pga. anklager om sexisme.
Vi ser virksomhedsledere stå i kø, for at tage afstand fra sexisme og ulighed på arbejdspladsen, for at understrege deres politiske korrekthed.
Samtidig er der folk med holdninger om, at hele sexismedebatten er en heksejagt på mænd, som ikke deler alvoren omkring omfanget og problematikken relateret til sexismen.
Disse mænd skal bare ”holde deres kæft”, skriger forfatteren i debatindlægget, som denne sagprosaanalyse omhandler.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Hvis vi tager udgangspunkt i Toulmins argumentationsmodel påstår Amanda, at sexisme er et kæmpe problem, som alle skal acceptere og forholde sig til, eller tie stille, hvis de ikke støtter op om det.
Hun påstår endvidere at både politikere og medierne undertrykker landets kvinder ved, at stille spørgsmålet: ”Er der sexisme i Danmark?”.
Hendes belæg grunder i, at hun og hendes veninder har oplevet sexisme på egen krop, som for eksempel udtrykkes ved sætningen: ” når truslen om voldtægt gang på gang bruges af mænd, vi siger nej til eller er uenige med.”
Hun argumenterer også for sin påstand, ved at referere til Sofie Linde og 1600 andre kvinder, som har stået frem og fortalt om de sexistiske overgreb som de har været udsat for.
Hjemmelen grunder i menneskerettigheder med fokus på, at alle mennesker skal behandles og respekteres på lige fod, uanset køn.
Hendes hjemmel styrkes grundet hendes studieretning og forventede viden om menneskerettigheder som emne.
Ligeledes er hendes hjemmel baseret på ligestilling blandt kønnene, som ikke burde tillade undertrykkelse eller diskrimination af kvinder.
Hendes rygdækning er baseret på handlinger af Sofie Linde, samt 1600 kvinder som har stået frem i #metoo kampagnen, samt referencer til sager som involverer kendte danske politikere.
Hun har givetvis rygdækning for sin hjemmel via viden fra sine studier i debatten om sexisme, og baseret på denne viden konkluderer hun: ”hvordan strukturel og systematisk sexisme dominerer samfundet”.
Der bruges mange følelsesladet styrkemarkører i debatindlægget, hvor hun for eksempel siger, at det er et faktum, at politikere og medier negligerer og undertrykker kvinder, og at Danmark er et land som: ”undertrykker og svigter dets kvinder”
Der er ingen form for gendrivelse i teksten, som er meget ensporet, præget af Amandas egne erfaringer og holdninger, og der er bestemt ikke plads til modargumenter.
Hun bruger topik i form af samfund, rettigheder, individ og ligestilling i sin beskrivelse af den uretfærdige behandling af kvinder ift.
sexisme, men også samfundets manglende accept af sexisme som en reel problemstilling. Dem der eventuelt måtte ønske at modargumentere debatindlæggets indhold
ville kunne benytte sig af topik i form af etik og retfærdighed, i og med at argumentationen som tidligere sagt er meget lidt nuanceret og, at Amanda mener at dem der ikke er enige med hende bare skal ”holde deres kæft”.
Skriv et svar