En mand der hedder Ove | Analyse | Fredrik Backman

Indledning
Hvad stiller man op med sig selv, når der er mere at kigge tilbage på i livet end frem mod? Og hvad er livet værd at leve, når man ikke længere nogen funktion har?

Kan man dog ikke bare få lov at dø i fred for en gangs skyld? For det er alt, Ove i Fredrik Backmans debutroman vil, han vil dø, men at dø får han ikke lov til, for brug for ham det bliver der - helt til sidste time.

Fredrik Backman er født i Helsingborg i Sverige i 1981. I Helsingborg voksede han op og levede det meste af sit ungdomsliv og tidlige voksenliv.

Backman blev som ung ansat som fast kronikør hos Helsingborg Dagblad, hvorefter han flyttede til Stokholm og blev ansat som journalist hos det svenske livsstilsmagasin, Moore Magazine.

I storbyen stiftede Backman for første gang bekendtskab med at blogge og begyndte et liv som freelance-skribent.

Uddrag
Efter en kort beskrivelse af Ove i romanens prolog, springer vi direkte in medias res. Kigger vi på kompositionen er den meget enkel, og berettermodellen kan med gode argumenter lægges ind over kapitlerne med hans nutidige liv.

Her ser vi et point of no return, der forekommer forholdsvis tidligt, da de nye naboer forstyrrer ham, midt mens han skulle til at tage sit eget liv.

Herefter følger en lang konfliktoptrapning, der fører op mod et lidt pludseligt klimaks. Konfliktoptrapningen er en længere udvikling, hvor Ove lidt efter lidt finder lysten til livet frem igen.

Romanen er let forudsigelig og ender lykkeligt, som forventet, men dette ødelægger på ingen måde læseoplevelsen - tværtimod.

Springene i tiden gør, at teksten bliver mere spændende at læse, fordi man som læser gradvist får mere at vide om Ove, samtidig med at vi kan se, hvordan den introverte og bitre Ove begynder at lukke op for menneskene omkring ham.

Selvom romanen springer lidt i tiden, kan man sagtens følge med, både hvad angår tid og sted, da afsnitsdeling og skift i kapitlerne er så let overskuelige.

Tager vi et kig på fortælleteknikken, er der ingen tvivl om, at handlingen i alle kapitlerne er scenisk, da der fremstilles konkrete situationer, hvor de forskellige personer har diverse replikker.

Dialogerne, der finder sted i denne roman, består primært af direkte tale og replikindividualisme, der bruges til at karikere personerne, spiller en stor rolle.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned
  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang nu