Indledning
Gennem tiderne har personer haft forskellige syn og ideer om hvordan vikingtiden var. Gennem tekster og gennem film har vi fået denne ide om at vikinger var de her store og stærke mennesker
der slog alle ihjel på deres togter og voldtog kvinder på vejen. De plyndrede desuden alle de nye steder de fandt og kunne tage over.
Religionen spillede en vigtig rolle, hvor de troede på de norske guder som Odin, men senere hen begyndte de at falde for kristendommen.
Desuden så tog vikingerne primært mændene, ud på disse såkaldte togter, hvor deres koner skulle vente derhjemme og håbe på de ville se deres mand eller familiemedlem igen.
Tilbage i vikingtiden var der noget der hed en vølve, som er en kvinde der har spådomsevner, som kunne svare på de spørgsmål som selv guderne dengang ikke kunne.
Derfor havde vølverne en stor central rolle i vikingtiden som vi vil se i både værket ”Jeg hedder Folkvi” og ”Vølvens Spådom.”
Indholdsfortegnelse
Indledning:
Præsentation:
Analyse:
Fortolkning:
Konklusion:
Perspektivering:
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Romanen er skrevet under et opbrudt tidspring, på den måde at den ikke er fortalt kronologisk, og man derfor oplever både flashbacks og flash forwards gennem hele romanen.
Det første brud i historien sker allerede på førte side, hvor man faktisk får slutningen at vide i starten af romanen.
Desuden starter vi i direkte medias res, uden vi får noget at vide eller kender baggrundshistorien, som vi derimod får gennem romanen i disse tidsspring.
I digtet ”Vølvens Spådom,” er kompositionen af digtet anderledes, da det er et gudedigt, som er et digt der handler om guden Odin og hvordan han stræber efter at se fremtiden.
Digtet er delt op i 61 vers med 441 verslinjer i alt, hvor der ikke er blevet fokuseret på hverken rytme eller rim. Dette skyldes igen at det er et berettende digt, og derfor ikke fokusere på at rime men mere at fortælle.
”Jeg hedder Folkvi” foregår over en tidsperiode på ca. 20 år. Vi får historiens begivenheder og detaljer fortalt gennem personerne, hvilket gør at det er scenisk fremstillet.
Det gør derudover også at man føler sig tættere tilknyttet til personerne i teksten, da man hører tingene fra deres vinkel og følger dem.
Bogen er skrevet på den måde at man hører den samme historie, men fra to forskellige personers synsvinkel, som også kaldes for simultan komposition
og her er det fra Folkvi og Áslakr perspektiv man høre den fra. På den anden side så er digtet ”Vølvens Spådom” opbygget på en anderledes måde, hvor den er opbygget på en panoramisk måde.
Det vil sige at vi hurtigt får et indblik i begivenhederne og personerne der fremstiller i digtet før den begiver sig hen til noget andet i handlingen.
Dette er med til at vi som læsere sidder med en masse tomme pladser i hovedet om digtet, som vi selv må udfylde og fortolke os frem til.
Skriv et svar