Indholdsfortegnelse
Kapitel-resuméer og personkarakteristikker
- Generelt:
- Kapitel 1 (s. 5)
- Kapitel 2 (s. 6-9)
- Kapitel 3 (s. 10-14)
- Kapitel 4 (s. 15-19)
- Kapitel 5 (s. 20-24)
- Kapitel 6 (s. 25-29)
- Kapitel 7 (s. 30-33)
- Kapitel 8 (s. 34-36)
- Kapitel 9 (s. 37-44)
- Kapitel 10 (s. 45-52)
- Kapitel 11 (s. 53-56)
- Kapitel 12 (s. 57-58)
- Kapitel 13 (s. 59-61)
- Kapitel 14 (s. 62-68)
- Kapitel 15 (s. 69-71)
- Kapitel 16 (s. 72-74)
- Kapitel 17 (s. 75-81)
- Kapitel 18 (s. 82-89)
- Kapitel 19 (s. 90-92)
- Kapitel 20 (s. 93-96)
- Kapitel 21 (s. 97-99)
- Kapitel 22 (s. 100-103)
- Kapitel 23 (s. 104-110)
- Kapitel 24 (s. 111-112)
- Kapitel 25 (s. 113-115)
- Kapitel 26 (s. 116)
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Bøjningerne virker fremhævende – af og til virker udsagnene modsat af hvad der står (fx ”Den smilende dør til ude fristede os ikke.
Slet ikke. Overhovedet ikke!” (s. 9) ), andre gange for at få læseren til at bemærke at fortælleren bider mærke i noget (fx ”Blå, mere blå, mest blå” (s. 19)). Nogle gange virker det forstærkende, nogle gange benægtende, andre gange spørgende.
---
Bor i Tæring (forby til en størrre provinsby) – der er næsten fint – på Tæringvej 25 i et nedlagt landbrug
Bor sammen med andre hippier, der er ”blevet siddende i otteogtres” (s. 8)
Sidder oppe i et blommetræ og kaster med umodne blommer
”Der var ellers intet der hidtil havde tydet på at Pierre Anthon var den klogeste iblandt os, men pludselig vidste vi det alle sammen. For han havde fat i et eller andet.
Også selv om vi ikke turde indrømme det. Hverken over for vores forældre, lærerne eller hinanden. Ikke engang over for os selv. Vi skulle ikke leve i en verden Pierre Anthon fortalte os om.
Vi skulle blive til noget, til nogen.” (s. 9) (sidder oppe i et blommetræ, er klogere end de andre –> piedestal?)
---
Klassen beslutter sig for at starte deres forehavende i et nedlagt savværk, og de samler sammen til en kode-hængelås, der får koden med Pierre Anthons fødselsdato.
Børnene skulle nu indsamle ting, der havde betydning for dem. Gamle mennesker gav dem forskellige ting; porcelænshunde, familiebilleder, legetøj, roser fra brudebuketter mv.
Dyngen voksede sig på få dage til Ingrids størrelse, men intet af det de havde samlet ind havde egentlig nogen betydning. Dennis afleverer en stabel bøger, men der mangler 4.
Dem bliver han sendt hjem at hente, fordi det netop er de 4 han ikke har taget med, der betyder noget for ham. Nu begynder de, der har afleveret noget at presse de andre til at aflevere det, der har betydning for dem.
Gerda presser Agnes til at aflevere sine grønne sandaler, som hun har brugt lang tid på at få lov til at få. Agnes er meget ked af det og gal på Gerda og bestemmer sig for, at hun skal få betalt.
Skriv et svar