Indledning
Jeg tager mig selv i nogle gange at tænke, hvad meningen med livet egentlig er. For hvad er meningen egentlig med livet? Jeg kan nogle gange synes livet går så nemt, men en ting kan sætte mig ud af kurs og så er jeg på et sidespor igen. En forandring kan ændre hele min ellers så glade tilværelse.
Når livet går op af bakke, er tungt, hårdt eller når det hele falder sammen, kan jeg have lyst til bare at smide håndklædet i ringen, sige nej og låse mig fast ved det jeg kender så godt, holde fast i det gamle velkendte, i stedet for at se det hele i et større perspektiv, tænke intet er for evigt, og at man ligeså godt kan forberede sig på forandringerne og tage det med en positiv attitude.
Uddrag
Fra en anden vinkel kan jeg synes forandringer er noget værre møg. Når der sker en pludselig uventet forandring som fx døden. Jeg mistede selv en for omkring 1-2 måneder siden.
Min mor kom ind på mit værelse på en grå regnvejrsdag, og sagde at hun havde noget forfærdeligt at skulle fortælle.
Det var som om hun slet ikke behøvede at sige noget, jeg vidste allerede fra hendes mimik og opførelse at noget grufult var hændt, min underbevidsthed vidste allerede at min onkel var død.
”Jeres onkel er desværre gået bort her i morges” kom det få sekund efter jeg selv havde regnet mig frem til hvad hun ville sige. Jeg blev selvfølgelig virkelig ked af det, og vidste enlig ikke rigtig hvad jeg skulle gøre af mig selv.
Jeg gik ind på mit værelse og skruede helt op for min musik, jeg ville overdøve mine tanker, overdøve verdenen, glemme det hele, men det kunne jeg selvfølgelig ikke.